- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Anden Aargang /
42

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’2

Biografiske Skizzer. 42

Dampskibet „Europe"; men en saadan
Storm, som vi erfarede paa
Overrejsen, har jeg aldrig siden set Magen
til, uagtet jeg har rejst meget tilsös
og er kommen over Atlanterhavet fem
Gange. Jeg kunde ikke staa paa
mine Födder forend vi naaede den
irske Kanal. Da Lodsen kom ombord
viste han os Stedet, hvor et
Dampskib, der tre Dage i Forvejen var
ankommen fra Australien med 900
Passagerer, havde stödt mod en Klippe
og i faa Öjeblikke gaaet under med
Mand og Mus; ikke en eneste Sjæl
var bleven reddet. Mange af de
Omkomne vare paa Hjemrejsen med
deres i Udlandet fortjente Skatte.
Ifölge Bladene vare over tre
hundrede forskjellige Slags Fartöjer blevne
ödelagte i denne Storm. Vi ankom
til Liverpool d. 13de November og
nöd en venlig Modtagelse af Asa
Calkin, Præsident for den europæiske
Mission og den eneste Utah-Ældste,
som den Gang var paa Mission i
Udlandet förend vor Ankomst.

Efter et Par Dages Hvile fortsatte
Van Cott og jeg Rejsen til
Kjöbenhavn via London, hvor vi besögte
den amerikanske Konsul, fra hvem
Van Cott erholdt sit Rejsepas. Fra
London toge vi med Jærnbanen til
Hull, hvor fra vi rejste med
Dampskib til Hamborg. Vi ankom til
Kjöbenhavn d. 23de Novbr., hvor vi
mödte vor gamle fortrolige Ven,
Broder C. VViderborg, der havde
præsideret over den skandinaviske Mission |
siden Utah-Ældsterne bleve
hjemkaldede. Altsaa var jeg nu kommen
tilbage efter to Aar og otte Maaneders
Fraværelse. Jeg var den förste af de
Ældster, som havde annammet
Evangeliet i Skandinavien, der vendte
tilbage og vidnede om Zion. Min
Tilbagekomst gav Anledning til stor
Forbauselse hos Mange, der troede,
at Ingen, som en Gang var kommen
til Klippebjærgene, kunde nogensinde
komme levende der fra. Efter vor
Ankomst overtog Van Cott
Bestyrelsen af Missionen, og jeg blev
beskikket til at rejse omkring i hele
Missionen, for at prædike og sætte de

forskjellige Konferencer i Orden
under Missionspræsidentens Bestyrelse.

Jeg gik strax til Magistratens
Kontor og meldte min Ankomst. Alle
Embedsmændene og Skriverne forlode
deres Sæder og Skriveborde og
omringede mig aldeles for at byde mig
velkommen. Jeg tilbragte en
behagelig Tid hos dem og vidnede om
Zion samt fortalte dem om min
Erfaring under mit Ophold dersteds. Jeg
rejste omkring og prædikede til store
Forsamlinger i Danmark, Sverige og
Norge, og i Löbet af det förste Aar
efter min Ankomst bleve henimod
2000 Personer döbte. Om Sommeren
1860 ankom adskillige skandinaviske
Missionærer fra Utah, iblandt hvilke
kunne nævnes C. A. Madsen og
Brödrene Dorius. Paa mine Rejser i
Skaane, Sverige, traf jeg en ung Ældste
ved Navn N. C. Flygåre, som
tiltrak sig min Opmærksomhed. Jeg
skrev til Van Cott, at jeg havde
fundet den rette Mand til at præsidere
over Stockholms Konference. Hans
Beskikkelse til denne Stilling
paafulgte faa Dage derefter. Flygåre
præsiderede med Ære over nævnte
Konference i tre Aar, og siden har
han tvende Gange præsideret over
hele Missionen. For Nærværende
ethan en af Ogdens ledende Mænd
samt fungerer som Raadgiver til
Præsidenten for Weber Stav af Zion.
Ligeledes stiftede jeg behageligt
Bekjendtskab med Brödrene W. W. Cluff
og Jesse N. Smith, der siden begge
have præsideret over den
skandinaviske Mission. Jeg fortsatte min
Virksomhed med vedvarende Held indtil
Foraaret 1862, da jeg blev löst med
Tilladelse til at rejse hjem.

I April Maaned 1862 forlod jeg
Kjöbenhavn anden Gang og tiltraadte
Rejsen til Zion som Leder for det
fjerde og sidste Selskab Hellige,
som forlod Skandinavien om For-,
aaret 1862 for at rejse t"il Zion. Jeg
begav mig paa Rejsen med meget
taknemmelige Fölelser, fordi Herrens
Velsignelser og Naadegaver havde
været os saa rigelig tildelte, medens
vi bare vort Vidnesbyrd for mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free