Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biografiske Skizzer.
43
Tusinder, og vi fölte som om vore
Klæder paa Dommens Dag vilde være
rene for Folkets Blod. Herren havde
velsignet vore svage Bestræbelser med
megen Frugt; dog erkjendte vi, at
Hösten var stor og Arbejderne faa.
Efter vor Ankomst til Hamborg
bragte en Dampbaad os fem Mile
ned ad Elben til et. Sted, hvor det
tyske Sejlskib „Albenia" laa for
Anker. Vi gik strax ombord paa nævnte
Fartöj og begyndte vor lange Sejlads.
Förend vi naaede New York bleve
vi til vor store Sorg bekjendte med
Forskjellen mellem de tyske og engelske
Love med Hensyn til at udstyre et
Emigrantskib for sin lange Sörejse. For det
Förste blev det Drikkevand, som toges
ombord fra Elben, raaddent förend vi
naaede vort Bestemmelsessted.
Provianten var af en meget daarlig
Kvalitet, og Maaden, hvorpaa Maden blev
tillavet, gjorde den endnu daarligere;
desforuden var der ikke mere end
det Halve af hvad vi behövede.
Kaptejnen fortalte mig, at han i 26
Aar havde bragt Emigranter over
Atlanterhavet. Han viste mig de
Haandjærn, som han plejede at bruge
til Emigranterne, naar de ikke vilde
underkaste sig hans Villie, og fortalte
mig, at han brugte at beröve de
smukkeste Piger deres Haar. Derpaa
betydede han mig, at han vilde
behandle os paa lignende Maade, dersom
vi ikke vilde ære ham som den eneste
Befalingsmand samt lade være med
at klage over den Behandlingsmaade, vi
fik. En Söndag Eftermiddag, efter at
vi havde sluttet vor Gudstjeneste,
truede han med at ville kaste mig
overbord; og jeg antager, at han
ogsaa vilde have gjort det, hvis han
havde vovet det. Aarsagen til hans
Forbitrelse var formodentlig
Misundelse, fordi han ingen Indflydelse havde
over de Hellige. Som den
sandsynlige Fölge af daarlig Föde og
raaddent Vand udbröd Mæslingerne iblandt
os, og 35 Dödsfald fandt Sted. Efter
at have tilbragt syv Uger paa Havet
ankom vi endelig til New York, hvor
fra vi rejste videre med Jærnbane og
Dampskib til Florence. Horace S.
Eldredge var Kirkens Emigrationsagent
i New York, og han ordnede Alting
godt for os. I Florence tövede vi i en
længere Tid, og Adskillige döde. De
fire Selskaber, som havde forladt
Hamborg, bleve her forenede til to,
og C. A. Madsen blev beskikket til
Kaptejn for det ene og jeg for det
andet, medens John Van Cott
præsiderede over begge, eftersom vi rejste
i kort Afstand fra hinanden. Vi
ankom lykkelig og vel til Salt Lake
City d. 22de September 1862.
Nogle faa Dage senere blev jeg,
efter over tre Aars Fraværelse, forenet
med Hustru og Börn i Goshen. De
vare alle vel, men en mindre i Antal,
da det yngste Barn, en Pige, der var
to Aar gammel da jeg rejste, var
död under min Fraværelse.
I Generalkonferencen, afholdt i
Oktober Maaned samme Aar, önskede vor
elskede Ven Ezra T. Benson, at jeg
skulde komme til Cache Dalen. Han
kaldte mig, sagde han, ved sit
Apostelskabs Myndighed. Jeg gik ind til
Præsident Young for at raadföre mig
med ham desangaaende. Han raadte
mig til at gaa og sagde, at jeg vilde
faa det godt hos Broder Benson. I
November Maaned ankom jeg med
min Familie til Logan, og Præsident
Benson vilde nu, at jeg skulde
nedsætte mig i Hyrum, hvor jeg derpaa
kjöbte mig et lille Blokhus, der var
14 Fod langt og 12 Fod bredt. Jeg
betalte 150 Dollars derfor og
betragtede mig selv som formuende, da der,
endog af saadanne Huse, kun fandtes
meget faa. Nogle af Nybyggerne
havde sögt Ly under Jorden. Jeg
kjöbte mig 10 Akres
Agerdyrknings-land og prövede min Lykke som
Landmand. Om Sommeren 1863 blev
Biskop Calvin Bingham kaldet som
Missionær til Bear Lake Dalen, og jeg
blev beskikket til Biskop i hans Sted.
Det blev mig fortalt, at det
næsten kunde betragtes som en
Umulighed at aabne Blacksmiths Fork
Kan-yon. Om Foraaret 1864 foretog, jeg
tilligemed Jörgen, Niels og Hans E.
Nielsen og Andre en Rejse derop
tilhests. Vi fulgte en Indianersti og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>