Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 Abrahams Bog.
kernes, Optegnelser angaaende
Præste-dömmets Rettigheder bevarede Herren
min Gud i mine egne Hænder,
hvorfor jeg indtil denne Dag har været i
Besiddelse af Kundskaben om
Skabelsens Begyndelse, og tillige om
Planterne og Stjernerne, saaledes som disse
Ting vare blevne aabenbarede til
Fædrene. Og jeg skal pröve paa at skrive
nogle af disse Ting i denne
Optegnelse til Bedste for mine
Efterkommere.
Og den Herre Gud lod
Hungersnö-den bleve méget svar i Landet Ur, saa
at min Broder Haran döde; men
Te-rah, min Fader, levede endnu i Ur i
Kaldæernes Land. Og det begav sig,
at jeg, Abraham, tog Saraj til Hustru,
og min Broder Nehor ægtede Milka,
og de vare begge Dötre af Haran. Og
Herren sagc’e til mig, Abraham: Drag
ud af dit Land og fra din Slægt og
din Faders Hus til et Land, som jeg
vil vise Dig. Derfor forlod jeg
Landet Ur i Kaldæa tor at gaa til
Kanaans Land; og jeg tog Lot, min
Bro-dersön, og hans Hustru, og Saraj, min
Hustru, og min Fader fulgte ogsaa
efter mig til det Land, som vi kaldte
Haran. Og Hungersnøden lagde sig;
og min Fader tövede i Haran og boede
der, da der vare mange Flokke i
Haran; og min Fader vendte sig atter til
sit Afguderi og forblev derfor i
Haran.
Men jeg, Abraham, og Lot, min
Bro-dersön, bade til Herren, og Herren viste
sig for mig og sagde til mig: Staa op
og tag Lot med Dig, thi jeg har
besluttet at tage Dig bort fra Haran og
gjöre Dig til en Budbærer af mit Navn
til et fremmed Land, hvilket jeg vil
give din Sæd efter Dig til evig Arv
og Eje, naar de ville lytte til min Röst;
thi jeg er Herren din Gud; jeg bor i
Himmelen, og Jorden er mit
Fodskammel; jeg udstrækker min Haand over
Havet, og det adlyder min Röst; jeg
lader Vinden og Ilden være min
Triumfvogn; jeg siger til Bjærgene:
Flytter Eder her fra, og se, de blive
borttagne af en Hvirvelvind i et Öjeblik,
pludselig. Mit Navn er Jehovah, og
jeg kjender Enden fra Begyndelsen,
derfor skal min Haand være over Dig,
og jeg vil gjöre Dig til en stor
Nation, og jeg vil velsigne Dig overmaade
og gjöre dit Navn stort blandt alle
Nationer; og Du skal blive en
Velsignelse til din Sæd efter Dig, saa at de
i deres Hænder skulle bære dette
Embede og Præstedömme til alle Nationer;
JeS velsigne dem formedelst dit
Navn, thi saa mange, som annamme
dette Evangelium, skulle kaldes efter
dit Navn; og de skulle blive regnede
blandt din Sæd og skulle staa op og
velsigne Dig som deres Fader; og jeg
vil velsigne dem, som velsigne Dig,
og forbande dem, som forbande Dig;
og i Dig (det vil sige, i dit
Præstedömme) og i clin Sæd (det ’ vil sige,
dit Præstedömme)—thi jeg giver Dig
det Löfte, at denne Rettighed skal
vedblive at være din og tilhöre din Sæd
efter Dig (det vil sige, den
bogstavelige Sæd eller Legemets Sæd)—skulle
alle Jordens Slægter blive velsignede,
ja, med Evangeliets Velsignelser, hvilke
ere Frelsens Velsignelser, ja det evige
Livs.
Og efter at Herren havde ophört at
tale til mig og havde borttaget sit
Ansigt fra mig, da sagde jeg i mit Hjærte:
Din Tjener har sögt Dig alvorligt;
nu har jeg fundet Dig. Du sendte
visselig din Engel for at udfrie mig
fra Elkenahs Guder, og det vil være
godt for mig at lytte til din Röst; lad
derfor din Tjener staa op og drage
bort med Fred. Og jeg, Abraham,
tilligemed Lot drog bort, saaledes som
Herren havde befalet mig; og jeg,
Abraham, var to og tredsindstyve Aar
gammel, da jeg drog ud af Haran. Og
jeg tog Saraj, som jeg havde taget til
Hustru, da jeg boede i Ur i Kaldæa,
og Lot, min Brodersön, og al vor
Formue, som vi havde samlet os, samt de
Sjæle, vi havde vundet i Haran, og
rejste frem ad Vejen til Kanaans Land;
og vi boede i Telte som vi droge
fremad, hvorfor Evigheden var vort Dække
og vor Klippe og vor Frelse, da vi
rejste fra Haran igjennem Landet
Jer-shon for at komme til Kanaans Land.
Og jeg, Abraham, byggede et Alter
i Landet Jershon og ofrede til Herren;
ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
