Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Niels Wilhelmsens Biografi. 307
det under, ere Præsidenterne John Van
Cott, Hector C. Haight, C. Widerborg
og atter John Van Cott, og jeg önsker,
at Herrens bedste Velsignelser maa
blive dem tildel baade i Tiden og
Evigheden. Maa det saa ske for dem og for
mig og alle Oprigtige af Hjærtet, er min
Bon. Amen".
Hermed slutter Broder Wilhelmsen
siri Beskrivelse over sit tidligere Liv og
begynder at holde Dagbog, der herefter
vil tjene som Ledetraad i vor Beretning
om ham.
Medens han næsten uafbrudt rejste
omkring i Evangeliets Tjeneste boede
hans Familie i Kjöbenhavn og havde det
ofte meget smaat med Hensyn til
timeligt Ophold. H an havde allerede to
Börn med sin Hustru, nemlig Elise
Wilhelmine, födt den 6te Febr. 1855, og
Christian William, födt den 25de Decbr.
1857, Begge disse bo for Nærværende
i St. Charles, Bear Lake County, Idaho.
Den 20de Jannar 1859 forlod Ældste
Wilhelmsen Kjöbenhavn for at gjöre en
Rundtur til Konferencerne. Han ankom
samme Dag til Odense paa Fyen, hvor
han overværede Konferencemöde den
22de og 23de s. M., hvorpaa han besögte
nogle Hellige paa Landet. En Broder
Rasmus Hansen, derled af Koldfeberen,
blev helbredet under hans
Administration. Derefter begav han sig paa
Rejsen til Vejle i Jylland med Postvogn.
Hans Rejseselskab bestod af en
Proku-ratoi og en Pastor Melby fra Middelfart.
Uden strax at ane, hvem Wilhelmsen var,
indlod Præsten, der tilhörte de saakaldte
{tOpvakte", sig i en ivrig Samtale med
Prokuratoren, og omsider drejede Talen
sig om uMormonerne", hvem den
Lovkyndige troede vare enfoldige og dumme
Mennesker, medens Præsten mente, at
deres Lære var et fint Bedrageri, ledet
af nogle faa kloge Hoveder.
Wilhelmsen spurgte derpaa Præsten om hvori
han mente, at Bedrageriet bestod. Hvis
det laa i Læren, vilde han saa gjærne,
om Præsten vilde nærmere udpege det.
Præsten svarede" ham ikke paa hans
Spörgsmaal, men sagde i en opbragt
Tone: (IMin Herre! det forekommer
mig, at De hylder dette forfærdelige
Bedrageri, disse afskyelige Lærdomme.
Er De ikke Mormon"? (Jo, jeg er",
svarede Wilhelmsen i en venlig Tone.
Præsten henvendte sig da til
Prokuratoren, sigende: <(Har han ikke bedraget
os? Er han ikke en af de samme
Bedragere"? og Præsten syntes at geraade
i Raseri. Wilhelmsen tog Fordel af
Tilfældet og indvendte: (1Det er
særdeles heldigt, at der er en lovkyndig Mand
tilstede; lad ham nu være vor Dommer
og afgjöre, om jeg har sagt Noget,
hvorved Præsten kan have Ret til at stemple
mig som en Bedrager". Prokuratoren
svarede ((Ingenlunde, men denne Herre
har snildelig udforsket af os, hvad Dom
vi fælde over Mormonismen". Præsten
maatte bede Wilhelmsen om Forladelse,
tog ham i Haanden og tilstod, at han
havde beskyldt ham for det, han .ikke
kunde bevise. Han var glad for at
slippe ud ved den næste Station. Efter
at Præsten var gaaet, bemærkede
Prokuratoren til Wilhelmsen, at han just
ikke yndede Pastor Melbys
Grundsætninger, men han vilde ikke gjöre ham
imod, fordi det var deres Præst.
Den 30te Januar afholdtes
Konferencemöde i Vejle. Da Eftermiddagsmödet
var sluttet vare Brödrene blevne meget
törstige, hvorfor Konferencepræsidenten,
P. Nielsen, skjænkede Noget af en
Flaske i to Glas til Ældste Wilhelmsen og sig
selv, i den Formening, at det var Rodvin.
Det var allerede mörkt, og for at slukke
deres stærke Törst drak Brödrene
Indholdet af Glassene i et Drag, uden at
smage derpaa. Ved Undersögelse
opdagede de nu, at de havde drukket
sort Blæk, hvilket var meget giftigt, og
kun ved i en Hast at tage
Opkast-ningsmidler, som fik dem til at kaste
op voldsomt i et Par Timers Tid,
tilintetgjordes Giftens Virkning, og deres
Liv var frelst.
Derefter besögte Wilhelmsen sine
Slægtninge i Feuling; hans Söster
Christiane var meget opbragt imod
ham, fordi han vidnede for Folket i
hans Födeby om Evangeliets Sandhed,
hvorover hun skammede sig; men da
hun kom til Kundskab om, at han
snart vilde rejse fra dem til Amerika,
smeltedes hun og hans övrige
Slægtninge til Taarer. Nu fortsattes Rejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
