Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niels Wilhelmsens Biografi.
307
til Aalborg, hvor der afholdtes et godt
Konferencemode d. 13de Februar. Den
fölgende Söndag afholdtes der
Konfe-rencemöde i Aalborg for Vendsyssels
Konference, ved hvilken Lejlighed
Ældste J. C. A. Weibye beskikkedes
til Præsident for Konferencen, i Stedet
for P. A. Fjeldsted, der skulde
emigrere. Derpaa rejste Wilhelmsen
tilbage til Kjöbenhavn, hvor han
indtraf d. 22de Februar.
Han var nu travlt beskjæftiget i
nogen Tid med at ordne Alting for
den forestaaende Emigration, som
forlod Kjöbenhavn d. iste Apiil. Han
gjorde ved samme Lejlighed en Tur
til England (dog ikke i Emigranternes
Selskab), hvor han st’ftede behageligt
Bekjendtskab med flere af de engelske
Missionærer, samt fik Lejlighed til at
besöge Verdensstaden London og
beskue flere af dens Seværdigheder.
I Selskab med Præsident Widerborg,
der havde ledsaget Emigrantselskabet
til England, og J. Woodard kom han
d. 20de April tilbage til Kjöbenhavn.
Tre Dage för hans Tilbagekomst,
eller d. 17de Aprü, var hans Hustru
lykkelig nedkommen med en Sön,
som fik Navnet Joseph Jabez.
Strax derefter gjorde han en Tur til
Jylland, hvor han overværede et
Kon-ferencemöde i Vejle, blev skudt efter
af en Pöbelhob under en Forsamling
i Horsens og overværede
Konference-möder med de Hellige i Skive-Egnen
samt i Aalborg og Ravnshöj
(Vendsyssel). Paa sidstnævnte Sted
salvede Brödrene en hel Del Syge, der
alle bleve helbredede formedelst Guds
Kraft og Præstedömmets Fuldmagt.
Wilhelmsen kom tilbage til
Kjöbenhavn d. 9de Juni og gjorde derefter
fiere Missionsture ud paa Sjælland,
aflagde et Par Besög til Sverige samt
gjorde korte Visiter til Falster og
andre Steder. Paa sin förste Tur til
Sverige, for at overvære et
Konfe-rencemöde i Nærheden af Lund, blev
han frygtelig syg og maatte, uden at
möde med de Hellige, rejse tilbage
til Kjöbenhavn, hvor han derpaa var
sengeliggende et Par Uger. Han blev
helbredet formedelst Salvelse og Bön.
Den 19de November rejste han fra
Kjöbenhavn til Nyborg paa Fyen, hvor
han mödtes af Konferencepræsident
C. P. Rönnow, i hvis Selskab han gik
til Strandtved, hvor der var bestemt
Forsamling for Fremmede, nemlig hos
en Skrædder Jens Nielsen. Sognets
Præst, Pastor Kisby, var ogsaa
indbudt til Forsamlingen, og han havde
overtalt Manden i Huset til at
overdrage ham Myndigheden om Aftenen.
Da Præsten indfandt sig til bestemt
Tid, var Huset allerede fuldt af Folk,
og Pastoren gjorde snart Brödrene og
Forsamlingen opmærksom paa, at han
præsiderede i Mandens Hus, hvorpaa
han begyndte sin Tale med at
fortælle, at han ikke var kommen
tilstede med sin gode Villie, men fordi
han troede, at det var hans Pligt at
gjöre det, saa at man ikke kunde
sige om ham, at han var en
Lejesvend, der flyede fra Faarene, naar
Ulvene kom iblandt dem. Han
formanede Folket til at stötte Kirkens
Grundpille, som var Barnedaaben,
hvorom han havde paamindet sine
Menigheder i 22 Aar. ,jHer ere nu
ankomne tre Mormoner, som forkaste
Barnedaaben", sagde han med
Eftertryk, „og ville, at baade I og jeg skulle
omdcdes, ellers, sige de, gaa vi lige
lukt ned til Helvede". Og paa denne
Maade bestræbte han sig for at
ophidse Folket imod Brödrene, og sagde
derpaa, at han ikke vilde tillade
Mormonerne hverken at bede, synge
eller prædike, men kun give en af dem
Lejlighed til at fremsætte deres
Grunde imod Barnedaabens Gyldighed.
Ordet blev overladt til Broder
Wilhelmsen, der udbad sig samme
Rettighed som Præsten, nemlig at bede til
Gud förend han begyndte sin Tale.
Men dette nægtede Præsten.
Wilhelmsen henvendte sig da til Folket med
Tilladelse til at bede, og strax hörtes
der Stemmer fra Forsamlingen, at det
maatte da vel være Enhver tiladt at
bede til Gud. Præsten indvendte, at
han (Præsten) kunde bede i
Menighedens Navn, men Wilhelmsen ikke,
da han havde ingen Menighed.
Wilhelmsen svarede, at han ikke vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
