Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Uddrag af Joseph Smiths Levnetsløb.
Rygter med deres tusinde Tunger var
hele Tiden sysselsatte med at
udbrede falske Historier om min Faders
Familie og mig, og dersom jeg skulde
nedskrive en Tusindel deraf, vilde det
fylde hele Böger. Forfölgelsen blev
imidlertid saa utaalelig, at jeg blev
nödsaget til at forlade Manchester og
rejse med min Hustru til
Susquehan-nah County i Staten Pennsylvanien.
Medens vi, der vare meget fattige og
paa Grund af Forfölgelsen imod os
ingen Udsigter havde til at kunne
forbedre vore Kaar, vare i Færd med at
gjöre Forberedelser for Rejsen, fandt vi,
midt i vore Trængsler, en Ven i en god
Mand ved Navn Martin Harris, som
kom til os og gav mig
halvtredsindstyve Dollars til Hjælp i vor Nöd.
Herr Harris var en agtet Landmand,
som boede i Palmyra, Wayne County,
i Staten New York. Ved denne
betimelige Hjælp blev jeg i Stand til at
naa mit Bestemmelsessted i
Pennsylvanien, og strax efter min Ankomst
der til begyndte jeg at afskrive
Skrifttegnene, som vare paa Pladerne. Jeg
afslc rev et betydeligt Antal, og ved
Hjælp af Urim og Thummim oversatte
jeg nogle af dem. Dette Arbejde
ud-förte jeg i den Tid fra jeg kom til
min Svigerfaders Hus i December
Maaned til næstfölgende Februar.
I Februar Maaned kom den
tidligere nævnte Martin Harris til vor
Bolig, fik de Skrifttegn, som jeg havde
afskrevet fra Pladerne, og rejste med
dem til Staden New York. Angaaende
hvad der skete med ham og
Skrifttegnene vil jeg henvise til hans egen
Beretning, saaledes som han fortalte
det til mig efter sin Tilbagekomst.
Han berettede som fölger:
,,Jeg rejste til Staden New York og
viste de Skrifttegn, der vare blevne
oversatte, samt Oversættelsen deraf, til
Professor Anthon, en Mand, der var
bekjendt for sin store Sprogkyndighed.
Professor Anthon sagde, at
Oversættelsen var rigtig, ja mere rigtig end
Noget, han tidligere havde set oversat
fra Ægyptisk. Jeg viste ham derpaa de,
der endnu ikke vare oversatte, og han
sagde, at de vare ægyptiske, kaldæiske,
assyriske og arabiske Skrifttegn, samt
at de vare ægte Karakterer. Han gav
mig et skriftligt Bevis til at bevidne
for Folket i Palmyra, at de vare ægte
Skrifttegn, og at Oversættelsen af den
Del deraf, som var oversat, ligeledes
var rigtig. Jeg tog Beviset, ståk det i
min Lomme og var netop i Færd med
at forlade Huset, da Herr Anthon
kaldte mig tilbage og spurgte mig,
hvorledes den unge Mand kom til
Kundskab om, at der vare Guldplader
paa det Sted, hvor han fandt dem.
Jeg svarede, at en Guds Engel havde
aabenbaret ham det.
Da sagde han til mig: Lad mig se
det Bevis. Fölgelig tog jeg det op af
min Lomme og gav ham det, hvorpaa
han tog det, og rev det i Stykker,
sigende, at der ikke var noget Saadant
nu som Engles Sendelse, og at om
jeg vilde bringe ham Pladerne, vilde
han oversætte dem. Jeg fortalte ham,
at en Del af Pladerne var forseglet,
og at det var mig forbudt at bringe
dem. Han svarede: Jeg kan ikke læse
en forseglet Bog. Jeg forlod ham og
gik til Doktor Mitchell, som bekræftede
hvad Profesor Anthon havde sagt baade
med Hensyn til Skrifttegnene og
Oversættelsen".
Den 5te April 1829 kom Oliver
Cowdery til mit Hus, hvilket var den
förste Gang jeg saa’ ham. Han
fortalte mig, at han havde været
Skolelærer i det Nabolag, hvor min Fader
boede, og da min Fader var en af
dem, som sendte Börn til hans Skole,
tog han Kosten en Tid i min Faders
Hus, og medens han var der, fortalte
Familien ham, hvorledes jeg havde
faaet Pladerne, og derfor va/ han
kommen for at faa Mere at hore af mig.
Den 7de April, hvilket var to Dage
efter Cowderys Ankomt, begyndte
jeg-at oversætte Mormons Bog, og han
begyndte at skrive for mig.
Vi vare fremdeles beskjæftigede med
Oversættelsen da vi paa en vis Dag
i den paafölgende Maaned (Maj 1829)
gik ud i Skoven for at bede og
ad-spörge Herren angaaende Daab til
Syndsforladelse, som vi fandt omtalt
i Oversættelsen af Pladerne. Medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
