Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167 Uddrag af Joseph
Smiths Levnetsløb.
vi saaledes bade og paakaldte Herren,
nedsteg et Sendebud fra Himmelen i
en klar Sky, som lagde sine Hænder
paa os og ordinerede os, sigende:
„Paa Eder, mine Medtjenere, besegler
jeg det aaronske Præstedomme i
Mes-siæ Navn, hvilket Præstedomme holder
Naglerne til Engles Betjening og
Omvendelsens Evangelium, samt til Daab
i Vand til Syndsforladelse; og dette
skal aldrig mere blive borttaget fra
Jotden, itidtil Levi Sönner alter
frembære Offer for Her r ett i Retfærdighed".
Han sagde, at dette aaronske
Præste-dömme havde ikke Fuldmagt til at
* Oliver Covvdery beskriver disse
Regiven-heder saaledes: ,,Disse vare Dage, som
aldrig kunne glemmes. At sidde under en Röst,
som blev dikteret af Himmelens Inspiration,
opvakte den dybeste Taknemmelighed i dette
Bryst! Dag efter Dag vedblev jeg uhindret
at nedskrive fra hans Mund, eftersom han
oversatte Historien eller Optegnelsen, som
kaldes Mormons Bog, ved Hjælp af Urim
og Thummim eller Udtyderne, som
Nephi-terne kaldte dem.
Her at omtale Mormons og hans trofaste
Sön Moronis interessante Beretning om et
Folk, der en Gang var elsket og yndet at
Herren, vilde, selv med faa Ord, overgaa
hvad jeg for Tiden har til Hensigt at gjöre;
jeg vil derfor opsætte det indtil siden, og,
som jeg sagde i Begyndelsen, nærmere
forklare nogle faa Tildragelser, som staa i
umiddelbar Forbindelse med denne Kirkes
Opkomst, hvilket maaske vil være interessant
til nogle Tusinder, der midt under de
For-domsfuldes Foragt og Hykleres Bagtalelse
ere traadte frem og have annammet Kristi
Evangelium.
Intet Menneske med sund Fornuft kunde
oversætte og skrive den Undervisning, som
Frelseren gav Nephiterne angaaende den
bestemte Maade, hvorpaa Menneskene skulde
opbygge hans Kirke, og i Særdeleshed
da Fordærvelsen havde udbredt en Uvished
over alle religiöse Skikke og Systemer,
som Menneskene udövede, uden at attraa
det Privilegium at vise Hjærtets Villighed
ved at blive begravne i den vaade Grav som
,,en god Samvittigheds Pagt med Gud ved
|esu Kriste Opstandelse".
Efter at have skrevet den Beretning, som
er given angaaende Frelserens Tjeneste iblandt
de Overblevne af Jakobs Sæd paa dette
Kontinent, kunde det med Lethed ses, at
lægge Hænder paa for den Helligaands
Gave, men at det siden kulde gives
os; og han befalede os at gaa og
blive döbte, og sagde, at jeg skulde
döbe Oliver Cowdery, og derefter skulde
han döbe mig.
Fölgelig gik vi og bleve döbte; först
döbte jeg ham, og derefter döbte han
mig, hvorefter jeg lagde mine
Hænder paa hans Hoved og ordinerede
ham til det aaronske Præstedomme, og
derefter lagde han sine Hænder paa
mig og ordinerede mig til det samme
Præstedomme, thi saaledes var det os
befalet.*
Mörket skjulte Jorden og Dunkelhed
Folkene, ligesom Profeten forudsaa. Ved videre
Eftertanke var det let at se, at midt i den
store Strid og Urolighed angaaende Religion
var der Ingen, som havde Myndighed fra
Gud til at forvalte Evangeliets hellige
Handlinger. Thi der kunde med Rette spörges:
Have Mænd, som fornægte Aabenbaring,
Myndighed til at handle i Kristi Navn,
naar hans (Kristi) Vidnesbyrd er inte*
mindre end Profetiens Aand, og hans
Religion har været grundfæstet, opbygget og
vedligeholdt ved umiddelbar Aabenbaring fra Gud
i enhver Tidsalder, naar han har havt et
Folk paa Jorden? Dersom disse Sandheder
vare begravne og omhyggelig skjulte af Mænd,
hvis Kunstgreb vilde have været i Fare,
dersom de cn Gang tillodes at skinne for
Menneskenes Ansigt, saa vare de ikke længere
skjulte for os; og vi ventede kun paa, at
den Befaling skulde giv s os: Staa op og lad
Eder döbe.
Dette Önske havde vi ikke næret længe
förend det blev opfyldt. Herren, som er
fuld af Naade, og altid villig til at besvare
den Ydmyges oprigtige Bön, nedlod sig til
at tilkjendegive os sin Villie, efter at vi,
afsides fra Menneskers Bolig, havde paakaldt
ham med megen Iver. Fludselig talede
For-löseren Fred til os, idet hans Röst kom
ligesom ud at Evigheden, medens Slöret
adskiltes, og en Guds Engel, ifört Herlighed,
kom ned og meddelte det saa længselfuldt
forventede Budskab sa/nt Nöglerne til
Omvendelsens Evangelium. Hvilken Glæde!
Hvilket Under! Hvilken Bestyrtelse ! Medens
Verden var i Uro og Forvirring, medens
Millioner vare som en Blind, der föler efter
en Væg, og medens Menneskene i
Almindelighed hvilede paa Uvished, saa" vi med
vore Öjne, og vore Ören hörte, ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
