Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
"William Axi>ersen.
Krig, da det var imod min Tro og
Overbevisning baade at krige og gjöre
Ed. Medens jeg ventede paa Svar
fra Ministeriet blev jeg indkaldt til
Tjeneste og kom paa Militærskolen.
Omsider indlob det Svar, at jeg
kunde blive fri for Eden, da man
vilde tage mit Ja i Stedet. Men
dette var netop hvad jeg ikke kunde
give dem. I min religiöse Iver
prædikede jeg for Soldaterne og raabte
Omvendelse til dem, indtil de bleve
forhærdede og lagde yoldsom Haand
paa mig, thi ingen af dem vilde
modtage mit Vidnesbyrd. En Aften, da
vi netop vare i Færd med at begive
os til Ilvile, aflaasede de saaledes
Dören, toge fat paa mig og begyndte
at rive og slide i mine Arme og Ben
paa en brutal Maade. Derpaa lagde
de mig paa et Bord og sloge mig
med Sabelskederne ; da de omsider
lod mig gaa, kunde jeg næsten ikke
staa paa mine Ben. Herover tabte
jeg dog slet ikke Modet, thi jeg satte
min Lid til Herren, og eftersom jeg
nu havde vidnet for de menige
Sol-dater troede jeg ogsaa, det var min
Pligt at prædike for Officererne,
hvorfor jeg en Hag, da vi vare ude
paa Fælleden for at exercere, tog
nogle Traktater med mig og uddelte
dem iblandt Soldaterne og samtidig:
o o
gav jeg en til en Officer. Denne
blev imidlertid rasende, trak sin
Sabel og svang den over mit Hoved
som om han vilde hugge mig ned,
medens jeg hele Tiden stod og saa’
bam stivt ind i Öjnene. Tilsidst blev
han træt af at holde Sabelen 02 saarde
o o
til mig: „Gaa din Vej," hvilket jeg
selvfölgelig gjorde. Jeg fölte mig
meget bedrövet over mine
Medmenneskers Ugudelighed, og en kort Tid
derefter gjorde jegForsög paa at faa
Kong Frederik den Syvende i Tale,
men det lykkedes mig ikke at faa
Audiens. Ved en vis Lejlighed, da
vi exercerede paa Nörrefælled, stödte
jeg min ene Haand paa et Gevær.
Haanden opsvulmede betydeligt, og
jeg kom paa Hospitalet. Da jeg
atter blev vel nægtede jeg at tage
mit Gevær igjen — ikke paa Grund
af Stödet, jeg tidligere havde faaet,
men jeg benyttede Lejligheden paa
Grund af min religiöse
Overbevisning. Jeg betydede min Löjtnant,
at jeg hverken kunde eller vilde gaa
i Krig eller udgyde Blod. Dette
havde til Fölge, at jeg blev bragt i
Hovedvagten paa Kongens Nytorv,
hvor jeg sad indespærret i omtrent
fem Uger. Uagtet jeg kun fik 16
Skilling om Dagen til at leve af,
sparede jeg dog to Skilling daglig til at
kjöbe mig en Bibel for. Det var
Ingen tilladt at besöge mig, men jeg
kunde se ud af Vinduet gjennem
Jærngitteret, at min gamle Moder
gik paa Gaden og græd samt vred
sine Hænder i halv Fortvivlelse for
min Skyld. Dette gjorde mig meget
ondt; jeg var saa höjt oppe i Huset,
at jeg ikke kunde tale til hende,
ejheller havde jeg nogen Pen eller
Papir hos mig. Det lykkedes hende
dog at sende mig en Skjorte, ved
hvis Haandled hun havde indsyet en
Stump Blyant og lidt Papir, som jeg
siden benyttede til stor Tilfredshed
for os begge. Naar Moder derefter
kom paa Gaden udenfor skrev jeg
paa en lille Lap Papir, bandt en
Traad derom og kastede det ud til
hende paa Gaden. Saaledes
underrettede jeg hende om mit Befindende.
Jeg benyttede forövrigt min Tid til
at læse i Bibelen, hvilket blev mig
til stor Nytte, da jeg senere blev
sendt paa Mission.
Efter at jeg havde sat indespærret
i henved fem Uger blev jeg dömt til
fem Dages mörk Arrest, og mörkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
