Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Andersen.
7
var det visseligt; thi jeg kunde ikke
se en Haand for Öjet. Medens jeg
sad der fik Moder Tilladelse til at
komme og besöge mig. Hun sagde
med Taarer i Öjnene, at hun hellere
vilde se mig gaa i Krig end sidde i
dette mörke Hul. Men dette var
ikke min Mening. Jeg vilde hellere
lide Döden end udgyde Blod. Min
Moder var en god Kvinde, men havde
ingen Kundskab om Religion.
Efter min mörke Arrest blev jeg
tilligemed en anden Baptist ved Navn
Peter Nielsen, der ogsaa var indkaldt
til Tjenesten, fört til Töjhuset, hvor
vi tilbragte 14 Dage i Vagten uden
Sengklæder eller Noget, hvorpaa vi
kunde hvile vort Hoved. Min Bibel,
som jeg stedse bragte med mig, var
den eneste Hovedpude, vi havde.
Dernæst bleve vi dömte til at skulle
ligge krum i 24 Timer, under hvilken
Tortur vore Hænder ogFödder bleve
bundne tilsammen. Siden dömtes vi
til 5 Dages Vand og Bröd, og
derefter til 20 Dages Vand og Bröd.
Peter Nielsen, der var ældre end
jeg, blev tilsidst permitteret og rejste
hjem, hvorefter jeg igjen var alene
Strax derpaa blev jeg dömt til 12
Rottenslag, fordi jeg ikke vilde
arbejde paa Sabbaten. Jeg bar ogsaa
denne Lidelse med Taalmodighed,
og jeg blev siden fritagen fra
Sab-batsarbejde og tilladt at gjöre
Vagttjeneste paa Kasernen i Stedet, dog
uden Gevær, som jeg fremdeles
bestemt nægtede at bære. Efter al den
Mishandling, jeg nu var bleven
underkastet, vare Officererne blevne
overbeviste om, at jeg ikke lod mig tvinge
til at gjöre Noget imod min Tro og
Overbevisning, men at jeg foretrak
Döden fremfor at gaa i Krig. Jeg
havde ogsaa to Söstre, som gjorde
alt muligt for at formilde Officererne
imod mig, og man sögte saaledes hel-
ler ikke at tvinge mig mere, men
tillod mig at arbejde paa
Sadelmagerværkstedet indtil min Tjenestetid
var forbi. Fra den Tid af kunde jeg
i Lighed med andre Værnepligtige
anvende mine Fritimer efter eget
Behag. Strax derefter giftede jeg
mig med Marie Larsen, som jeg
havde været bekjendt med i flere
Aar, men da vi ingen Tro havde til
de lutherske Præsters Myndighed
toge vi ud paa Landet til Ishöj, hvor
vi bleve ægteviede a’" en Hans
Hansen, der var Forstander for en
Menighed af de saakaldte Fuldkomne.
Hele Ceremonien bestod at’ en Bön
for mig og Forlovede, hvilket var al
den Ægtevielse vi fik indtil vi bleve
gifte ’or Tid og Evighed efter vor
Ankomst til Salt Lake City.
I Juni Maaned 1850 hörte jeg, at
nogle fremmede Missionærer vare
ankomne ’ra Amerika, og jeg besluttede
strax at komme dem i Tale. Det
lykkedes mig ogsaa strax at finde
dem i Bredgade, hvor de havde lejet
et Værelse af Hr. Malling, og her
havde jeg en længere Samtale med
Apostel Erastus Snow. Han kunde
den Gang ikke tale meget Dansk,
men han rakte mig et dansk
Testamente, hvori han ved Hjælp af sit
engelske Testamente viste mig en
Mængde Skriftsteder, som han bad
mig at læse. Medens vi saaledes
vare beskjæftigede traadte en
Skomager ved Navn Nielsen og en
Bagersvend, som liedte Snecker, ind i
Værelset. De vare begge blevne
döbte et Par Dage i Forvejen og bad
nu Broder Snow, at han ikke skulde
have Noget med mig at bestille, da
jeg ikke var hans eller deres Selskab
værdig. Snow svarede dem ikke i
Beg3aidelsen, men saa’ alvorsfuldt
paa dem ; siden bebrejdede han dem
(Fortsættes paa Side 9.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
