Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLSY>TEMKT.
13
og omtrent 220 Planetoider.
Planeterne ere sandsynligvis fremstaaede
af Dunstringe, som have lösrevet sig
fra den oprindelig gasformige
Solkugle paa Grund af dennes Rotation.
I)e vandre nu omkring Solen som
deres Centrallegeme, hvor fra de faa
deres Lys og Varme, og hvorved de
efterhaanden blive skikkede til at
tjene til Opholdssted for Livet i sine
forskjellige Skikkelser.
Maaneriie ere ligesom Planeterne
kugleformede, faste Legemer af
forskjellig Störrelse. Man kalder dem
ogsaa undertiden Biplaneter, i
Modsætning; til Planeterne, som man da
betegner som Hovedplaneter;
endelig benævnes de ogsaa „Drabanter"
eller „Satelliter".
Maanerne adskille sig derved fra
Planeterne, at de ikke som disse
vandre omkring Solen, men derimod
omkring Planeterne og bevæge sig
med disse, altsaa indirekte omkring
Solen.
Man kjender nu sikert 18 Maaner,
til hvilke ogsaa Jordens Maane
henregnes. Der nævnes ogsaa
undertiden nogle andre Maaner, men med
Hensyn til disse er det usikkert, om
de ere virkelige Maaner eller meget
smaa Fixstjerner.
Maanerne vise sig, med Undtagelse
af den os nære Jordmaane, som smaa
Fixstjerner; de tleste af disse ere
kun synlige ved Hjælp af
overordentlig stærke Kikkerter, og kun
kjendelige som Drabanter derved, at
de fölge med Planeterne paa disses
Fremrykning mellem Fixstjernerne
og samtidig dermed rotere omkring
c? o o
Planeterne.
Kometerne bestaa sandsynligvis af
«■’ o
utallige meget smaa Legemer, som
ere löselig forenede og som et
samlet Hele bevæge sig om Solen. Disse
smaa Legemer, der nærmest kunne
betegnes som Verdensstöv,
foraar-sage ved deres Bevægelse mellem
hverandre uophörlige Forandringer i
deres Sammenstillinger, ligesom
andre Himmellegemer, frembringe
forskjellige Modifikationer i de enkelte
Smaadeles Stillinger mod hverandre.
Det er ogsaa muligt, at der ved
mange Kometer finder en större
gjensidig Tilnærmelse Sted af de
forskjellige sammenhorende Smaadele,
hvorved der opstaar en virkelig eller
ogsaa kun en optisk, tilsyneladende
Fortættelse.
Kometerne vise sig enten som en
rund. mer eller mindre klar,
ensformig, hvidlig Taage, eller som en
Taage med et lysere Sted nær ved
Midtpunktet, hvilket betegnes som
Kometens Kjærne, eller endelig som
en Taage med Kjærne og Hale.
Taagen findes altid ved Kometerne.
Kjærnen er som oftest ikke nöjagtig
i Centrum. Halen liar undertiden
Forgreninger, og i nogle Tilfælde
findes der fiere Haler. De fleste
Kometer ere usynlige for det blotte
Öje, og kunne kun ses gjennem
Teleskoper ; i sidste Tilfælde kaldes de
teleskopiske Kometer.
Man kan antage, at de fleste af
Kometerne have deres ()prindelse fra
Solen, og at de övrige ere vandrede
fra andre Solsystemer ind i vort. De
sidstnævnte komme fra det yderste
Fjærne, bevæge sig omkring Solen
og vende derpaa tilbage til det
fælles Verdensrum for at finde et
blivende eller ogsaa et kun forelöbigt
Opholdssted i et andet Solsystem.
Det kan ogsaa hændes, at disse
fremmede Himmellegemer ved særegne
Attraktionsforhold indlemmes i vort
Solsystem, og derpaa vedblive at
bevæge sig i afsluttede Baner omkring
Solen indenfor Solsystemets
Grænser. I)e Kometer, der kredse om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
