Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Dex ælelioüige Ty uk.
Solen, have for clet meste meget
lange Omlöbstider; de bruge
Aarhundreder, ja Aartusinder til
Fuldendelse af et Omlöb. Kun ved nogle
enkelte Kometer har man været i
Stand til at beregne deres Omlöb ved
Iagttagelser, idet de en eller flere
O O 7
Gange have fuldendt deres Omlöb,
svarende til Beregningerne, hvilket
er blevet konstateret ved
Iagttagelser. De Kometer, hvis Tilbagekomst
er bleven beregnet eller allerede
paa-vist ved Iagttagelser, kaldes
..periodiske Kometer".
Kometerne belyses af
Solstraa-lerne, og idet de kaste disse Straaler
tilbage til os, vise de sig mer eller
mindre lysende. Hvor vidt
Kometerne forövrigt ogsaa ere selvlysende
Legemer, er endnu ikke bleven
paa-vist; men da Kometerne ere saa
lyssvage, at de ikke mere ere synlige i
en Afstand af over 90 Millioner
danske Mile, saa er man vel berettiget
til at antage, at de ikke have noget
eget Lys, men udstraale reflekteret.
Antallet af Kometer kan ikke
bestemt angives; de fleste Kometer ere
teleskopiske, og mange af dem nærme
sig formodentlig ikke nok til Jorden
til overhovedet at kunne iagttages,
selv ikke ved Anvendelse af de
stærkeste Kikkerter. Först i de sidste
270 Aar, siden Kikkertens Opfindelse
(1608), liar man kunnet iagttage de
teleskopiske Kometer, og siden den
Tid har man set omtrent C00
Kometer. Omtrent 250 Kometbaner ere
blevne mer eller mindre nöjagtig be-
stemte, Omlöbstiderne af omtrent 30
Kometer beregnede, og 8 ere blevne
sete ved deres Tilbagekomst.
Kometerne staa ikke i nogen
direkte Forbindelse med Planeterne og
Maanerne ; de nærme sig undertiden
tilfældigvis til disse og komme
derved ud af deres Bane, medens de selv
ikke have den ringeste Indflydelse
paa Planeterne og Maanernes Baner.
Verdensgrundstoffet ses enten ved
dets Indtrædelse i Jordens
Atmosfære, hvorved det bliver glödende,
forbrænder og lyser, og viser sig
dels som enkelte Stjerneskud, dels
som store Stjerneskudsværme, eller
ogsaa i Form af lysende Striber, idet
de kaste Solstraalerne tilbage, som
for Exempel i Zodiakallyset. Man
antager, at disse Stofsamlinger
bevæge sig omkring Solen og have
Fonn af Binge, eller Ringdele, eller
ogsaa skyagtige Former.
Ringene, som have lösnet sig fra
den oprindelige gasformige, meget
store, roterende Solkugle, og som
O / o
ovenfor bemærket indeholdt
Grundstoffet til Planeternes Dannelse,
kunde ogsaa vedblive at beholde
Ringformen, eller de kunde have
adskilt sig i flere Ringdele eller
endelig i uendelig mange, meget smaa
Partier. De fuldstændige Ringe give
nu Anledning til Fænomener som
Zodiakallyset, Ringdelene foraarsage
Stjerneskudsværme, og de smaa
adspredte Stofskyer afgive Materialet
til de enkelte sporadiske
Stjerneskud.
DEN ÆDELMODIGE TYRK.
En dödsdömt Forbryder i
Damaskus blev fört til Retterstedet for at
skulle behandles efter Loven.
Medens Döden saaledes stirrede ham i
Ansigtet blev han overvældet af den
dybeste Sorg ved Tanken om, at han
ikke havde talt med sin Hustru og
sine Börn, siden han blev dömt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
