- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Tredie Aargang /
15

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den ædelmodige Tykk.

15

Döden, og altsaa slet ikke havde taget
nogen Afsked med dem. I sin
Sjæleangst oplöftede han derfor sine
Ilænder og udbrod: „Men er der da ikke
iblandt de mange, der her ere
tilstede, en Eneste, som har et saa
ædelt Hjærte, at han vil give
Sikkerhed for mig, medens jeg gaar og
besöger min Hustru og mine Börn

O cj

endnu en Gang forend jeg dör?"

Vognen, hvorpaa Forbryderen sad,
standsede, og den störste Stilhed
herskede iblandt den forsamlede
Mængde, thi den ulykkelige Mands
indstændige Bön og inderlige
Begjæring havde gjort et dybt Indtryk paa
Alles Hjærter.

Pludselig traadte en adelig Tyrk
ud af Mængden og spurgte
Forbryderen: ,,Hvor er din Familie?"

,,I Salahije," svarede han.

,,Hvor lang Tid tror Du, at Du
be-höver til at besöge din Familie for
sidste Gang?*’spurgte Tyrken videre.

„Allerlængst en Time," udbrod
den Dödsdömte.

,,Og vil Du komme tilbage her til
om en Time."

,, Ja, jeg vil, "svarede Forbryderen.

,,Og vil De," sagde Tyrken,
henvendende sig til Skarpretteren,
„opsætte Dödsdommens Fuldbyrdelse
en Time?"

„Det er mig tilladt at gjöre saa,"
svarede han, „men," tilföjede han i
en bestemt Tone, „overvej grundigt
hvad De er i Færd med at gjöre, thi
dersom lian ikke kommer tilbage,
nodes jeg til at afhugge Deres Hoved i
Stedet for hans."

„Jeg tror ham paa hans Ord,"
sagde den godmodige Tyrk. „Lad
ham kun gaa og bind mig! Jeg
underkaster mig den Betingelse, som
De har nævnt."

Med stor Bestyrtelse, og dog med
inderlig Sympathi, betragtede
Folkemængden den Mand, som udviste en
saa sjælden Ædelmodighed.
Forbryderens Lænker bleve strax
lös-nede og paalagte Tyrken. Den
frislupne Fange var snart langt borte,
og de hosstaaende Mennesker
fyldtes med Angst og Frygt, hvilken
blev mere og mere pinlig eftersom
Timen hurtig henrandt. „Vil han

holde sit5 Ord?" hviskede Nogle.

u) O

Andre bade til Gud for den
uskyldige Mand, hvis Hoved maatte falde,
dersom Forbryderen viste sig trolös.

Den dömte Mand löb hurtigt til
Salahije. Grædende trykkede han
endnu en Gang sin Hustru og sine
Börn til sit Bryst; derpaa sled han
sig lös fra dem, og begav sig
skyndsomt paa Vejen tilbage til Stedet,
hvor Processionen havde gjort Holdt
og ventede paa ham. Men
undervejs bemægtigedes han af onde
Tanker. Skulde han ikke frelse sit Liv
ved at Ity til Bjærgene? Ilan stod
stille nogle Minutter, indtil hans
bedre Fölelser endelig vandt Sejr.
„Han har taget min Plads, stolende
paa mit Ord! Nej!" udbrod han da,
„han har udvist en saa sjælden
Ædelmodighed ; jeg tör ikke handle
tro-löst mod ham."

Afskeden med hans Familie havde
været meget haard og bedrövelig for
ham, og havde medtaget længere
Tid end han havde gjort Regning
paa, og hans Tvivlraadighed paa
Vejen, under hans Hjærtes Ivamp
mellem Sandhed og Trolöshed, havde
ligeledes optaget nogle faa af de
kostbare Minutter.

„Timen er forbi," sagde den
strænge Skarpretter til den
ædelmodige Tyrk. De har givet Deres
Liv til Pris for en uværdig Mand,
og De maa dö i hans Sted."

Processionen bevægede sig nu sagte

o o o

hen til Retterstedet.midt under
Folkemængdens Graad og Bedrövelse.
Selv Skarpretterens Hjærte
bevægedes til Medynk; men Dommen var
jo bleven erklæret, Dödsordren given
ham, og han turde derfor ikke give
Fangen sin Frihed.

Meget sagtere end sædvanlig
nærmede Processionen sig Retterstedet,
og mange vare de Öjne, som med
den störste Ængstelse spejdede
tilbage ; men lian, som de forventede,
kom ikke. Den uskyldige Mand, der
havde troet paa Forbryderens
Æres-og Sandhedsord, syntes ikke længere
at have nogen Udsigt til Befrielse.

Man var nu ankommen til
Retterstedet. Den ædelmodige Tyrk var
bleven afklædt til Livet, og hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free