Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ci.ristoffi-r O. Folkman xs Eiografi.
var intet Haab om at kunne undfly,
da man allerede havde sat Vagt om
Gaarden, og Mængden blev
bestandig større. Omsider kom nogle af
Voldsmændene ind og bade os at
komme uden for, da der vare nogle
„Mormoner", som ønskede at tale
med os, men vi nægtede at
efterkomme deres Opfordring, da vi
tydeligt nok indsaa, hvad Hensigten var.
I næste Øjeblik stormede
Drabanterne ind, og en Smed ved Navn
Hans Ibsen (Wallentinsens Svoger)
greb fat paa Broder Svendsen for at
ville trække ham ud. Flere af de
Andre kom Smeden til Hjælp, og
man trak Svendsen i Haaret, hvoraf
meget rykkedes af, rev hans Klæder
(baade Frak, Benklæder og Vest) itu
samt slog ham med Knipler; men
de kunde ikke trække ham ud af
Døren.
Paa samme Tid tog AYævest Peter
Holm fat paa mig og vilde føre mig
ud. Han trak min Frakke, Vest og
Krave i Stykker, og Peter AYævest
traadte frem og begyndte at slaa mig
paa en umenneskelig Maade med en
Tyrepisk. AYævest Peter Holm
hentede sig ogsaa et Stykke Brænde,
hvormed han slog mig flere Huller i
Hovedet, af hvilke Blodet strømmede
i Mængde. Andre gjorde kraftige
Forsøg paa at ville trække mig uden
for, men det lykkedes dem ikke,
uagtet Mange havde fat paa mig.
Wallentinsen, der var bleven helt
forvirret over det Forefaldne,
vedblev at raabe om Fred og Orden,
indtil der endelig blev et Øjebliks
Stilstand, hvilken vi benyttede til at
liste os ud af Værelset for at skjule
os. Broder Svendsen kom ind i et
Mælkekammer, og jeg skjulte mig
paa Loftet. Men aldrig saa snart
kom Voldsmændene til Kundskab om,
at vi havde skjult os førend de be-
gyndte at søge efter os. Strax kom
ogsaa nogle af dem op paa Loftet,
hvor jeg laa, og skjøndt de søgte
forgjæves to Gange fandt de mig den
tredie Gang, og i samme Øjeblik som
de flk mig fat gave de sig til at skrige
og raabe af Glæde, ligesom naar et
Rovdyr glæder sig over at have
fundet et Bj’tte. De trak mig nu ned ad
Trappen og ud i Gaarden, hvor de
øjeblikkelig kastede sig over mig og
sloge mig med Knipler paa en
grusom Maade, indtil jeg faldt om og
besvimede samt var nær ved at
opgive Aanden. Da jeg atter kom til
Bevidstheden og oplod mine Øjne.
fandt jeg mig liggende uden for
Porten, og jeg kunde i det klare
Maaneskin se mit Blod flyde henad Jorden.
Jeg flk Kraft til at bede omtrent som
følger: ,,0 Gud, Du evige Fader,
jeg beder Dig i Jesu Kristi Navn at
være naadig mod mig og annamme
min Sjæl i dit Rige, samt forbarme
Dig over mine Fjender, thi de vide
ikke, hvad de gjøre." Her blev jeg
afbrudt af en i Nærheden staaende
Drabant, som raabte: ,,Vær nu ikke
for hellig, ellers skal jeg gi’e Dig,"
og saa ytrede han en frygtelig Ed.
Andre toge imidlertid mit Parti, og
en Mand ved Navn Christoffersen
sagde: „Betænk dog, hvad I gjøre
og spar lians Liv; han er dog vor
Landsmand." Flere bleve derover
forbitrede paa ham, og han undgik
kun Mishandling ved at løbe fra dem
og skjule sig bag en Busk.
Wallentinsen og en af Drabanterne bare mig
nu ind i Iluset, hvor de vaskede
Blodet af mig og standsede dets videre
Udstrømning ved at hælde Eddike i
Saarene. Efter at de havde
forbundet mig, begyndte en af Forfølgerne
at rose mig og mine Forældre, idet
han hentydede til, hvor skikkelige vi
havde været, og først nu vare blevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
