Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Christoffer O. Folkman ns Biografi.
saa forvildede. Han sagde, at Alt,
hvad der behovedes for Frelse, var
at holde de ti Bud. Jeg spurgte, om
de ti Bud da gav ham Tilladelse til
slaa Folk ihjel. Jeg kom derefter
tilsengs, men jeg kunde ikke ligge
paa mit Hoved formedelst Saar og
Ømhed.
Man begyndte atter at soge efter
Svendsen, som de endnu ikke
havde fundet, men han laa godt
bevaret i Mælkekammeret, thi Konen
havde lukket Døren og taget Nøglen
i Lommen. I et tilstødende
Kammer fandt de imidlertid Søster
Folk-mann, som ogsaa havde skjult sig.
Over at finde hende udstødte
Pøbelen et højt Glædesskrig, thi de troede
først, at det var Svendsen; men da
de saa’, at det var en Kvinde,
bemærkede en af dem, at hun ikke var
værd at slaa paa, men en Anden
bandte paa, at hun skulde have lidt
med, fordi hun var saa kjæk, og saa
gav han hende et Slag paa Panden,
saa at der blev en stor Knude
derefter. Drabanterne styrkede sig nu
ved at nyde Brændevin, hvorpaa de
gave sig til at synge og drikke, men
de vare dog slet ikke tilfredse fordi
de ikke kunde finde Svendsen. En
af dem kom til mig, som laa i
Sengen, og vilde true mig til at sige.
hvor han var. Da jeg ikke kunde
gjøre dette, vilde han slaa mig, men
en Anden traadte til og sagde, at jeg
havde faaet Prygl nok. Dernæst
vilde de true mig til at love, at jeg
ikke mere vilde komme til Tindstad ;
men jeg sagde: ,,Lad mig først
komme her fra."
Omsider f jærnede Pøbelen sig uden
at finde Broder Svendsen, hvorpaa
Wallentinsen aflaasede Dørene og
gik tilsengs, men Fjenden bevogtede
Gaarden til Kl. 1 om Morgenen. Da
Alt var bleven stille kom Svendsen
ud fra sit Skjulested og gik bort.
Medens Voldsmændene vare i Færd
med at mishandle mig, sendte
Wal-lentinsen Bud efter Sognefoged Lars
Peter Dahl med sin Søn, der
medbragte to Heste for at denne
Embedsmand kunde indfinde sig saa
hurtigt som muligt; men han
nægtede paa det Bestemteste at komme.
Da Wallentinsen ræsonerede med
Drabanterne og tryglede om Fred,
angave de, at Politimester Garde,
Amtmanden og Kammerherre
Wage-ner havde givet dem Tilladelse til at
prygle ,,Mormonerne" saa meget de
vilde, ja endog slaa dem ihjel.
Om Morgenen (d. 1ste August)
prøvede jeg paa at staa op, men jeg
kunde ikke gjøre det uden at
besvime. Henved Middagstid var jeg
dog bleven saa stærk, at jeg kunde
forlade Sengen og gaa til Bønne,
hvor jeg tog Doktor-Attest samt
medbragte en Klage, som Wallentinsen
havde skrevet til Politimester Garde
angaaende det Forefaldne. I denne
Klage navngav han Voldsmændene
og gav en tydelig og sandfærdig
Beretning om hele Affæren. Klagen
var underskrevet af Vallentinsen.
Svendsen og mig, og d. 2den August
overrakte jeg samme til Politimester
Garde, der strax overøste mig med
en Mængde Skjældsord og vilde ikke
have Noget med Sagen at gjøre. Jeg
sendte derfor Bud efter
Wallentinsen. og da han kom maatte
Politimesteren endelig love at indstævne
1 Forbryderne.
Den 3die August dobte Broder
Svendsen min Svoger P. M. Piil.
som nu bor i Mount Pleasant,
San-pete County, og min Søster
Christiane. Jeg vedblev at rejse omkring
i Forening med Broder Svendsen for
at prædike, og vi afholdt flere smaa
Forsamlinger, medens Forfølgelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
