Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christoffer O. Folk manns Biografi.
81
vedblev at rase uafbrudt. Den Gte
omringredes Broder N. Pedersens Hus
i Rønne af en Pøbelhob, som troede,
at vi vare der. Man stormede Iluset,
sprængte Døren og søgte i enhver
Krog for at finde os, men heldigvis
var der ikke andre Fremmede
tilstede end Søster Folkmann, som laa
skjult i Sengen. Broder Pedersen
sendte Bud efter Politiet, der, for at
tilfredsstille Pøbelen, hjalp til med
at ransage.
Den 7de rejste Brødrene Svendsen
og Ibsen til Kjøbenhavn for at
overvære Konferencemødet dersteds d.
12te August. Jeg havde besluttet at
rejse med, men maatte blive tilbage
for at overvære Forhøret, som skulde
holdes over Forbryderne, der
mishandlede os i Tindstad. Følgelig
mødte jeg d. 9de August for Retten
i Rønne imod de Indstævnte, der
forinden personlig havde opirret
Folket i Byen, saa at en stor Mængde
Mennesker forsamlede sig omkring
Raadstuen. Forhøret tog sin
Begyndelse under Forsæde af Politimester
Garde, men strax efter traadte
Pøbelens Formand ind og forbød ham at
fortsætte Forhandlingerne. Samtidig
blev Mængden rasende uden for og
gjorde sig færdig til at ville storme
Raadhuset, hvorfor Forhøret blev
hævet. Wallentinsen kom ud og blev
forfulgt paa Gaderne, indtil det
omsider lykkedes ham ved sine Venners
Hjælp at skjule sig hos Kjøbmand
Madsen.
Jeg forlangte at blive paa
Raadstuen som Arrestant Natten over og
bad Øvrigheden om Beskyttelse, men
da de helst vilde være af med mig,
førte man mig ud af en Bagdør og
gjennem Gaarden; da jeg kom ud
paa Gaden blev jeg opdaget og
grebet af Pøbelen, der slog mig saa at
Blodet strømmede mig ned ad An-
sigtet. Det lykkedes mig dog at slide
mig løs fra’dem, hvorpaa jeg løb
gjennem hele Folkemængden tilbage
til Raadstuen og bad atter Politiet
om Beskyttelse, hvilket de ogsaa
endelig lovede mig. Men efter nogle
Minutters Forløb raabte Pøbelen
uden for, at de vilde visitere
Raadstuen, og hvis der fandtes nogen
„Mormon" der, skulde han ud og
slaas ihjel. Tilsidst fandt Politiet
sig nødsaget til at hjælpe mig over
en høj Mur ind i et Gjemme, hvor til
der fandtes ingen Indgang. Der,
omgivet af Mure og under aaben
Himmel, laa jeg til Midnat og
takkede Herren for min Befrielse,
medens Pøbelen ransagede Raadstuen
samt hujede og skrege uden for, men
de fandt ingen ,,Mormon". Da Alt
var bleven stille og roligt Kl. 12 om
Natten kom jeg ud fra mit
Skjulested, og en Politibetjent fulgte mig
uden for Byen. Min Redning hin
skjæbnesvangre Nat skylder jeg i
Særdeleshed Arrestforvarer Petersen,
som var den, der skjulte mig i det
lille Gjemme. Efter at
Politibetjenten havde forladt mig gik jeg vildt, og
først om Morgenen naaede jeg Je^e
Bentsens Hus i Sose i en hungrig og
udmattet Tilstand. Men her fandt
jeg Hvile og Vederkvægelse,
hvorfor jeg takkede og. prisede Herrens
Navn.
Jeg kom siden til Kundskab om.
at samme Nat som jeg blev
efterstræbt i Rønne bleve de Hellige i
Tindstad og i Øster Larsker tvungne
af Fjenden til at forlade deres Huse
og skjule sig i Skoven( Almindingen),
thi Fjenderne havde besluttet at gaa
fra Hus til Hus og dræbe
„Mormonerne", i hvilken Hensigt de havde
’ o
udrustet sig med Geværer og andre
I dødbringende Vaaben. Men Herren
bevarede os alle, hvorfor han til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
