Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Planeten Maks og Planetoideknk.
PLANETEN MARS OG PLANETOIDERNE.
Mars, eier næsten altid ses som
en oplyst cirkelrund Skive og kun
sjælden viser en ubetydelig
Afvigelse fra Cirkelformen, saaledes som
Merkurs og Venus’ Faser, er den
Planet af den indre Gruppe, hvis
Afstand fra Solen er størst. Mars’
Afstand fra Solen er i Perihil 27f, i
Aphel 33} og dens Middelafstand
30\ Millioner Mil. Den nærmer sig
Jorden indtil Millioner Mil, og
dens største Afstand fra os er 53J
Millioner Mil.
Marsbanen afviger i Form
betydeligt fra Cirklen, af hvilken Grund
Kepler benyttede den til sine
Undersøgelser af Planeternes Løb, og
opdagede derved Planeternes
Ellipseform. Marsbanens Hældning mod
Ekliptika er 1 Grad 51 Minutter, og
den fuldender hvert Omløb i 680
Dage 22 Timer, tilbagelægger altsaa
næsten 32 Mil hvert Sekund, og
drejer sig om sig selv i 24 Timer 37
Minutter 30 Sekunder. Den bruger
779 2 Dage for at naa fra en
Opposition til den næste, og er
tilbageløbende fra 62 til 81 Dage.
Mars-ækvatorens Hældning mod Planetens
Bane er 28 Grader, hvorved
Forskjellen paa Mars’ Aarstider bliver
noget større end Tilfældet er paa
Jorden. I fysisk Henseende er Mars
rimeligvis den af alle Planeterne, som
ligner Jorden mest.
Mars’ Diameter er 882 Mil, og
dens Maal paa Himmelen er mellem
25i og 3?> Buesekunder, i Forhold til
dens større eller mindre Afstand fra
Jorden. I Sammenligning med
Jorden er dens Overflade omtrent
dens Kubikindhold næsten i, dens
Tæthed næsten f, dens
Tiltrækningskraft i af Jordens. Mars skinner
altid med en rødlig Glands, hvoraf
man slutter sig til Tilstedeværelsen
af en Atmosfære. Under gunstige
Omstændigheder er den den klareste
af alle Stjerner paa Venus nær,
klarere end Jupiter og langt klarere end
Sirius. De mørke Pletter paa Mars’
Overflade, som kun ere lidet
foranderlige, vise tydelig Omdrejningstiden,
Ækvators, Aksens og Polernes
Beliggenhed. (Fig. 3.) Ved Polerne fin-
des der tydelig fremtrædende hvide
Pletter, svarende til vore Polaregnes
Sne- og Ismarker. Naar Mars’
nordlige Halvdel har Sommer, bliver den
hvide Plet ved Nordpolen mindre og
atter større om Vinteren. Det samme
Fænomen kan iagttages paa den
sydlige Halvdel. Ved Polerne er Mars
lidt fladtrykt som Jorden.
Poldiameteren er omtrent 4 Mil kortere end
Ækvatordiameteren.
Mars afslutter altsaa Planeternes
indre Gruppe, og i længere Afstand
fra Solen træffe vi paa den anden
Gruppe,’kaldet den mellemste
Gruppe, derftbestaar af et stort Antal smaa
Himmellegemer, som bevæge sig
omkring Solen. De kaldes
„Planet-oider", ogsaa „smaa Planeter" eller
„Asteroider". Den første af disse
blev opdaget af den italienske
Astronom Piazze d. 1ste Januar 1801, og
Fig. 3.
Planeten Mars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
