- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Tredie Aargang /
138

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Planeterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

PLANETERNE JUPITER, SATURN, URANUS OG NEPTUN.

Jupiter er, uagtet dens store
Afstand, næsten ligesaa klar som
Mars, og overtræffes kun af Venus,
naar denne straaler allerklarest. Dette
forklares derved, at man antager, at
Jupiters Masse reflekterer Lyset
bedre end Mars.

Jupiter har fire Maaner, hvilke,
paa Grund af Jupiters store Afstand
fra os, og da de staa meget nær ved
den lyse Planet, ikke ere syniige for
det blotte Øje.

Jupiters Middelafstand fra Solen
er 103 Millioner Mil, i Perihel 108, i
Aphel 98 Millioner Mil. Dens
Afstand fra Jorden varierer mellem 78
og 128 Millioner Mil.

Jupiters tilsyneladende Diameter
(Jorden nærmest) er 51 Sekunder,
den mindste (Jorden fjærnest) 30
Sekunder. Jupiter er meget fladtrykt,
og som Følge deraf er
Poldiameteren mindre end Ækvatordiameteren;
dennes Middellængde er 40
Sekunder, Poldiameteren kun 37 Sekunder.

Jupiters virkelige Diameter er ved
Ækvator 19,200 og fra Pol til Pol
17,900 Mil. Middeldiameteren er
saaledes 18,550 Mil. Jupiter er 1255
Gange større end Jorden, og Solen
er 980 Gange større end Jupiter.
Jupiter er den største af alle
Planeterne, men er ikke saa tæt som
Jorden, dens gjennemsnitlige Tæthed er
kun omtrent i af Jordens; den har
saaledes, trods sin Størrelse, kun 305
Gange saa stor en Masse som
Jorden, medens Solens Masse er 1047
Gange større end Jupiters. Jupiter
indeholder f af samtlige andre
Planeters Masse. Legemernes Vægt og
Faldhastighed paa Planetens
Overflade, afhænge af vedkommende
Planets Masse og Størrelse, men blive
ogsaa paavirkede af Rotationshastig-

heden. En Gjenstand, som vejer 1
Pund paa Jorden, vilde paa Jupiter
veje 2 Pund ved Ækvator og 20 Pund
ved Polerne, og Faldhastigheden er
32} Fod under Ækvator og ved
Polerne 40 Fod i det første Sekund,
medens Faldhastigheden paa Jorden
kun er 15 Fod.

En Omdrejning af Jupiter om sin
Akse varer 9 Timer 55 Minutter 26
Sekunder. Den tilbagelægger hvert
Sekund lf Mil i sin Bane, og den
bruger 11 Aar 313 Dage til et Omløb,
i hvilken Tid den drejer sig 10,472
Gange om sin egen Akse.
Jupiter-aaret har folgelig 10,472 Dage.

Paa Grund af Stillingen af
Ækvators Akse til Banen maa der være
mindre Forskjel paa Aarstiderne paa
Jupiter end paa Jorden, og den
hurtige Omdrejning har desuden den
Virkning, at Dagens Varme og
Nattens Kjølighed ikke kunne stige i den
Grad som paa Jorden, hvor
Længden af Nat og Dag er meget større.
Tilstanden der vil vel
tilnærmelsesvis ligne et evigt Foraar.

Ved Hjælp af de stærkeste
Kikkerter ser man paa Jupiters Skive dels
mørke, dels lyse Striber og Pletter

Fig. 4. Plauoten Jupiter.

(Fig. 4.) Striberne ligge næsten
parallele med Ækvator og have
udvaskede Rande. I Nærheden af Po-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free