Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R E D AKT IONS B EMÆ RKNINGE R.
137
sandt til en vis Grad, men kan let
blive misforstaaet. En Mand, der
som Haandværker, Landmand eller
Lignende allerede er i sit naturlige
Element, skulde ikke forlade dette
og tage fat paa Noget, han ikke er
og aldrig kan blive skikket for, men
en Person, der ved at aabne sine
Øjne i et frit Land opdager, at han
henslæber sin Tilværelse med et Fag,
som er ham trist og uskikket, gjor
fuldkommen Ret, om han lægger sig
efter noget Andet, som er mere
overensstemmende med hans naturlige
Evner og Lyst, og naar han saa gjør
Fremgang og vinder sine Laurbær,
skulde vi ikke være snæverhjærtede
og ondskabsfulde nok til at misunde
ham sin Lj-kke, fordi vi kjendte ham
som fattig, og kjende hans
Herkomst, eller af nogen anden lignende
Grund. Slig Misundelse er ikke fra
Gud. Misundelse er en hæslig Last,
en Slags Vanvittighed, der har ledt
Mange til Fordærvelse — en Udyd,
som burde være aldeles ukjendt
iblandt de Sidste-Dages Hellige.
Den skandinaviske Befolkning i
Utah og omliggende Territorier voxer,
hvert Aar bringer nye Sværme her
til fra de nordiske Riger, og allerede
udgjør vi en væsentlig Del af
Indbyggerantallet. Tiden er saaledes
ogsaa for Haanden, da flere af vore
Brødre ville blive valgte til
frem-staaende Stillinger i Samfundet, og
dersom vi ville vort eget Vel og
handle som fornuftige Mænd og
Kvinder, bør vi, i Stedet for at være
misundelige derover, understøtte dem,
skjænke dem vor Tillid og gode
Følelser og arbejde i Forening med dem
for Guds Riges Fremme og Folkets
Vel. Kirkens Authoriteter have, saa
vidt vi forstaa, slet ingen
Tilbøjelighed til at ville overse eller nedsætte
vor Nationalitet, men snarere hæve
den. Det er os selv som ere vore
værste Fjender i den Henseende, thi
formedelst den iblandt Skandinaverne
existerende indbyrdes Misundelse og
Jalousi ere flere gode Mænd, som
kunde have blevet Guds Gjerning og
hans Folk til Ære og Nytte, blevne
holdte tilbage, og den idelige
Modstand, de have mødt af dem, som
burde været deres Venner og
understøttet dem, have bevirket, at de
svigtede deres ædle Hensigter og
skjænkede Opmærksomhed til noget
Andet.
Landsmænd! lad os drikke dybere
af den frie Aand, som karakteriserer
Guds sande Folk og som besjæler en
stor Del af Indbyggerne i dette
Fri-hedsland, der er stort nok til at vi
alle kunne leve inden dets Grænser.
Lad os bestandig erindre, at Andres
Lykke ikke hindrer os i at gjøre
Fremgang, men vi behøve ikke at
indbilde os, at vi ved at lægge
Hindringer i Vejen for Andres Lykke,
befordrer vor egen. Ingensinde har
Nogen i denne Kirke vedvarende
kunnet opbygge sig selv paa Andres
Ruin. Kun ved at leve og lade leve
og tilstaa Andre de samme
Rettigheder, som vi selv fordre, kunne vi
have Haab om Fremgang. Lad os
Skandinavere, der som direkte
Efterkommere af gamle Israel besidde en
Mængde gode F]genskaber og smukke
Karaktertræk, lægge til Side alt clet
Onde, som vi have nedarvet fra et
fordomsfuldt og egennyttigt
Hedenskab, og lad os være frisindede,
varm-hjærtede og vore Venner hengivne,
lette hverandres Byrder ved
gjensidigt Venskab og Hjælp, samt gaa
Haand i Haand med hverandre ad
Livets tornebestrøede Vej, indtil v1
som Sejrherrer over Kjødet og det
Onde os; som frelste Væsener faa en
Plads i vor himmelske Faders Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
