Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Pl’aneterxe jupiter, saturn, uranus og neptun.
hvor de ikke beskinnes af Solen ere
cle usynlige, og de kaste Skygger paa
Saturnkuglen, ligesom den ogsaa
kaster sin Skygge paa Ringene. Paa
det Sted, hvor Skyggen er, finder
der en Solformørkelse Sted.
Forøvrigt reflektere Ringene Sollyset
bedre end selve Saturnkuglen, det
vil sige, de ere lysere end Kuglen.
Saturn har otte Maaner.
U r a il u s, opdaget af W. Ilerschel
d. 13de Marts 1781, og først benævnt
„Georgstjerne", „Ilerschel",
„Cy-bele", og senere paa Bodes’
Forslag kaldet „Uranus", er i Aphel
400, i Perihel 3G0 Millioner Mil,
altsaa i Middelafstand 380 Millioner Mil
fra Solen.
Uranusbanen, der er næsten 2400
Millioner Mile lang, afviger
ubetydeligt fra Cirkelformen. Dens
Hældning mod Ekliptika er kun 4G 2
Minut ; Uranus viser sig derfor altid i
Nærheden af den tilsyneladende
Sol-bane. Den bevæger sig med en
Hastighed af omtrent 1 Mil i
Sekundet.
Uranus’ mindste Afstand fra
Jorden er 340, dens største 420
Millioner Mil. Dens tilsyneladende
Diameter varierer fra omt. 4 til 5
Sekunder, i Forhold til Planetens Afstand
fra Jorden; Uranus er derfor kun
synlig som en Stjerne af sjette
Størrelse i meget klart Vejr. Uranus’
virkelige Diameter er 7500 Mil, den
er saaledes ligesaa stor som 83
Jordkugler, men 15 af disse have ligesaa
megen Masse som hin.
Uranus’ gjennemsnitlige Vægtfylde
er kun \ af Jordens. En Gjenstand,
som vejer 100 Pund paa Jorden,
vilde paa Uranus veje 75 Pund.
Faldhastigheden paa Uranus i det første
Sekund er 11 Fod.
Paa Uranus kan man ikke opdage
Pletter, hvorved man kan beregne
Omdrejningstiden og
Rotationshastigheden, men af Beliggenheden af
Urauusmaanernes Baner slutter man
sig til Ækvators Beliggenhed. Ifølge
denne Antagelse er
Uranusækvato-rens Hældning mod Ekliptika 99|
Grader og følgelig omtrent 99
Grader mod Uranusbanen.
Uranus, hvis sideriske Omløbstid
er 84 Aar 5 Dage 19 Timer 41
Minutter 3G Sekunder, har, paa.Grund
af, at Ækvators Akse næsten ligger
i Banens Plan, en skarp Modsætning
mellem Aarstiderne. Solen skinner
i 42 af Jordens Aar uafbrudt ved
Uranus’ Nordpol, og i de derpaa
følgende 42 Aar, da den bestandigt
skinner ved Sydpolen, ses den slet ikke ved
Nordpolen, og omvendt ses den ikke
ved Sydpolen i de 42 Aar, den
skinner ved Nordpolen. Solen staar
altsaa omtrent i Nærheden af Zenith
vexelvis baade ved Nordpolen og
Sydpolen saa længe Sommeren varer paa
et af disse Steder. Følgelig hersker
der paa Uranus en varm
Sommertemperatur i en Række af Aar, og
dernæst i mange Aar en Kulde, som
vilde tilintetgjøre alt jordisk Liv, i
Forening med et Mørke, som
Planetens Maaner kun formaa at
formindske i meget ringe Grad. Uranus har
fire Maaner, som ere blevne sete flere
Gange.
Forudsat at Uranus er beboet af
levende og tænkende Væsener, vil
Solen for disse Beboere vise sig
omtrent saa stor som Venus ses af os,
naar den er i sin stærkeste Glans ;
men da Lysstraalerne ere direkte og
ikke reflekterede, saa er deres
Virkning kun omtrent 3G0 Gange svagere
end paa Jorden. Forøvrigt er
Virkningen afhængig af Uranusmateriens
Modtagelighed for Lys og Varme,
saa at man ikke behover at betragte
det som afgjort, at der paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
