- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Tredie Aargang /
141

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Kamp i en Luftballon.

141

den lange Nat og Kulde hersker en
evig Dod paa Planeten. Organisk
Liv er i Stand til at udvikle sig under
de mest forskjellige Forhold. Man
kan efter al Rimelighed slutte, at der
ogsaa er levende Væsener paa den
yderste af denne Gruppe, nemlig paa
Neptun.

Neptun, som først blev
bemærket af Galle d. 23de Septbr. 1846,
efter at Leverrier, paa Grund af
Afvigelser i Uranus’ Lob, havde
beregnet Pladsen for den hidtil ukjendte
Planet og meddelt Galle Resultatet,
har en Afstand fra Solen af 606
Millioner Mil i Aphel, i Perihel 594
Millioner Mil. Dens Middelafstand er
600 Millioner Mil. Neptuns største
Afstand fra Jorden er 626, dens
mindste 574 Millioner Mil.

Neptuns tilsyneladende Diameter
er omt. 2} Sekunder, dens virkelige
Diameter er omt. 7000 Mil. Den er
68 Gange større end Jorden, og dens
Masse er omtrent lig 220 Jordkloder ;
dens gjennemsnitlige Vægtfylde er i
af Jordens, og et Legeme, som paa
Jorden vejer 100 Pund, vilde paa

Neptun veje 80 Pund. Sollyset er
paa Neptun 900 Gange svagere end
paa Jorden, men desuagtet dog
stærkere end Fuldmaanens Skin.

I hvert Sekund gjennemløber
Neptun en Strækning af omtrent f Mil,
og fuldender et Omløb om Solen i
164 Aar 188 Dage. Dens Banes
Hældning mod Ekliptika er 1 Grad
47 Minutter. Man har ikke været i
Stand til at paavise Ækvators
Beliggenhed, ligeledes fattes alt
Kjendskab til Rotationshastigheden og
Planetoverfladens fysiske Beskaffenhed.
Nogle Astronomer tro at have
bemærket en Ring udenom den, men
dette har endnu ikke bekræftet sis:.
Saa meget er derimod sikkert, at den
i det mindste har e n Maane.

Det er muligt, at endnu andre
Planeter i større Afstand end Neptun
styres af Solen i deres Bane, og man
kan med Sikkerhed antage, at
Rummet mellem Neptuns og Solsystemets
yderste Grænse gjennemvandres af
Kometer, af hvilke nogle undertiden
komme i Jordens Nærhed og blive
synlige for os.

EM KAMP I ENT LUFTBALLON.

Den berømte, i 1879 afdøde
Luft-skipperske Madame Godards Mand
fortæller en interessant Luftfart —
den næstsidste, han gjorde —
sammen med en Partikulier, som var
Passager. Vejret var gunstigt og
Ballonen steg hurtigt og meget
højt.

Da de vare komne et godt Stykke
op, spurgte Godard Passageren, der
havde betalt 1000 Franks, hvilket
Indtryk Sejladsen gjorde paa ham.

,,Slet Intet," svarede denne
lakonisk.

,,Jeg beundrer Dem, De er den
Første, som i en saadan Iløjde ikke
har følt Ildebefindende."

„Lad os stige endnu højere,"
svarede den Anden med
beundringsværdig Flegma.

Godard udkastede Ballast og
Ballonen steg endnu højere.

,,IIvad føler De nu?"

„Intet, slet Intet, ingen Frygt,
intet Ildebefindende," svarede den
Rejsende i en saa utilfreds Tone, som
om han var bleven meget skuffet.

„Saa meget desto værre," sagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/3/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free