Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. C. A. Christensens Beretning.
187
vendte sig om, saa’ hun en Herre af
høj Rang staaende bag sig. Han
sagde til hende i en beroligende
Tone: ,,Bliv ikke forskrækket, gode
Kone! Véd De, hvis Billede det er,
De betragter?" Hun svarede nej,
og ventede en Irettesættelse fordi
hun havde taget Sløret tilside, men i
Stedet for lagde han venligt sin Haand
paa hendes lille Drengs Hoved, som
stod ved hendes Side, og sagde:
„Dette er min Datter, og jeg er
kommen for at gjøre Dem og deres Barn
lykkelige i Fremtiden." „Lykkelig
i Fremtiden," lød bestandig i hendes
Sjæl som en velsignet Stemme fra
det Høje og fandt Gjenklang i vort
Barnehjærte hver Gang hun fortalte
os Drømmen i Nødens Dage. Da det
syntes allermørkest for hende, drømte
hun, at hun bragte mig ind paa en
velgjørende Stiftelse, som kaldes
Opfostringshuset, og livor god
Skoleundervisning, saavel som alt andet
Nødvendigt gives fattige,
velrekom-menderede Børn paa det Offentliges
Bekostning. Drømmen var
inspireret, thi skjøndt hendes Broder
havde været opdraget paa samme
Stiftelse for 40 Aar siden, havde det
aldrig faldet i hendes Tanker at søge
der hen for sine Børn, da Stiftelsen
var for „Forældreløse". Ilun
tænkte paa den „lykkelige Fremtid",
som var lovet hendes Barn, indgav
en vel anbefalet Ansøgning og fandt
ingen Hindringer i Vejen, hvorfor jeg
blev optaget der d. 4de Decbr. 1842,
og blev der til April 1846. Mine
Brødre fulgte alle i mit Fodspor
gjennem denne Opdragelsesanstalt.
Da jeg var omtrent 14 Aar
gammel, og medens jeg endnu var paa
Opfostringshuset, tildrog sig en
Begivenhed, som havde betydelig
Indflydelse paa min Fremtid. En Dame,
Frøken Sylling, kom en Dag ind paa
Skolen med Forstanderen for at finde
en Dreng, som kunde udklippe
Profil-Billeder af Papir, uden at tegne.
Jeg blev fremført for hende, og med
en lang Papirsax (den eneste i
Skolen) aflagde jeg Prøven paa min
Identitet. Jeg blev anmodet om at
komme til hendes Bopæl, saa snart
jeg havde Fritid, hvilket jeg ogsaa
gjorde den følgende Søndag, og blev
da paa det Venligste modtaget af
Enke-Admiralinde Brown og hendes
Selskabsdamer, Frøkenerne Sylling
og Harbo. De betydede mig, at de
ønskede at se mig uddannet som
Kunstner, og vilde hjælpe mig med
deres Indflydelse og Midler, hvilket
Tilbud jeg modtog med Glæde. Ved
deres Hjælp fik jeg Plads paa
Kunstakademiet, hvor jeg gjorde gode
Fremskridt indtil Evangeliets
Indførelse i Danmark, som da lagde
Beslag paa min hele sjælelige Kraft, og
„Kunsten gik i Glemme" i mange
Aar, uden Tvivl til Bedrøvelse for
mine Velgjørere.
Om Sommeren 1850 ankom
Brødrene E. Snow, P. O. Hansen, J. E.
Forsgren og G. P. Dykes til
Kjøbenhavn. Som bekjendt fandt de deres
første Venner blandt Baptisterne.
Min Moder havde tilhørt dette
Samfund maaske et Par Aar, og var
blandt de Første, som troede og
ad-løde Evangeliet. Jeg havde den
Gang ingen Tro paa nogen Religion,
dog lærte min Kjærlighed for min
Moder mig at agte oprigtige
Mennesker af alle Religionssamfund;
H^yklere afskyede jeg. For at føje
hende gik jeg derfor med hende til
Forsamling. Dette Skridt var
afgjørende ; thi jeg annammede
Evangeliet og blev døbt af Geo. P. Dykes
d. 26de Septbr. 1850.
Skjøndt jeg brændte af
Begjærlighed efter at blive udsendt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
