Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
C. C’. A. Chkist3n>evs Bkkktxing.
Missionær, lig mange anclre Brodre,
som vare blevne indlemmede i
Kirken senere end jeg, maatte jeg dog
lade mig nøje med at virke som
Diakon i Kjøbenhavns Menighed, indtil
min Læretid var udløben. I Januar
1853 bestod jeg min Svendeprøve
med Udmærkelse, og blev strax efter
ordineret til Præst og beskikket til
at arbejde som Missionær sammen
med Ældste K. H. Bruun. Vor
Arbejdsmark var det sydvestlige
Sjælland, med Hovedkvarter i Nærheden
af Slagelse, i den saakaldte ,,Søndre
Overdrevs Gren". Vi fandt snart
vor vigtigste Arbejdsmark i
Nærheden af Korsøer, hvor en Gren paa
omtrent 30 livlige Medlemmer blev
organiseret i Lobet af nogle Uger;
jeg blev forelobig indsat som
Forstander. Dog rejste jeg alligevel om
blandt Folket og tilbod dem
Evangeliet ; jeg saa’ ogsaa Frugter af mit
Arbejde.
Jeg var den Gang 21 Aar gammel;
min Ungdom syntes at gjøre et
gunstigt Indtr}rk paa Folket, og jeg blev
i Almindelighed vel modtaget. I Juli
eller August lik jeg Tilladelse til at
forblive i Kjøbenhavn, tildels for at
forskaffe mig nogle nodvendige
Klæder. Jeg hjalp da Broder J. M.
Bohn med at revidere en ny Udgave
af Salmebogen, og forfattede ved
samme Lejlighed nogle nye Sange.
Mit allerførste Forsøg i Poesi var
Sangen : „Lovpriser vor Frelser med
Jubel og Sang."
Imidlertid indtraf en sørgelig
Begivenhed i den skandinaviske
Mis-sions Historie, nemlig Præs. Willard
Snow s Død. Jeg var nærværende i
ßaadsforsamlingen, da han lik det
første Anfald af det Slag. som endte
med hans Dod. og aldrig har jeg før
eller senere hort eller følt Satans
Magt give sig tilkjende i den Grad,
som hin sørgelige Aften. Han faldt
med de Ord: „Djævelen har
begjæret Willard". Han var en ædel Sjæl,
overbærende med Andres Fejl, og
opofrede uden Tvivl sit Liv som
Følge deraf.
Med Præsident John Yan Cott
begyndte et nyt Liv i Missionen, og
mange Brodre bleve kaldede og sendte
ud i Vingaarden i
Oktober-Konferensen 1853. Jeg blev ordineret til
Ældste og beskikket til at gaa til
Norge, skjøndt jeg havde gjort
Regning paa at emigrere i Følge med
min Moder og Broder Frederik. Jeg
gjorde mig færdig saa hurtig som
muligt, tog Afsked med min Moder
d. 19de Oktbr. 1853 og gik ombordi
Dampskibet „Nordkap". (Jeg saa’
aldrig min Moder siden, thi hun dode
i Salt Lake City i Septbr. 1855.)
Om Morgenen d. 21de Oktbr, saa’
jeg förste Gang Norges Klippekyst.
Indtrykket var ikke indbydende, og
da jeg steg iland sogte jeg strax hen
i en lille Skov, som laa i kort Afstand
fra Kysten, hvor jeg i ydmyg Bøn
indviede mig til Herrens og det Folks
Tjeneste, som jeg nu var kommet
iblandt. Dette foregik ved den lille
By Moss, hvor jeg skulde oppebie en
anden Damper, der bragte mig til
Frederiksstad, den Gang Missionens
Hovedkvarter. Jeg blev paa det
Iljærteligste modtaget i Broder
Wi-derborgs IIus. hvor jeg ogsaa traf
Præsident E. G. 31. Hogan og Ældste
C. C. N. Dorius. Samme Aften
holdtes en Raadsforsamling, og jeg blev
anvist Arbejdsmark i Kristiania,
Norges Hovedstad, for der at være
Ældste Knud Peterson behjælpelig ; han
var nemlig rejst dertil nogle Dage for
min Ankomst. Da Broder Dorius og
en vis Hans Larsen vare beskikkede
til at gaa til Drammen, en anden stor
By. og deres Vej faldt ligesaa let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
