Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
C. C. A. Christensens Beretning.
Jøderne fordum gjorde Pilatus.
Politiet tirrede Præsterne til Gjengjæld,
og om Vinteren 1854—55 kom
saaledes en Række offentlige Debatter i
Stand, i hvilke Præsterne bleve meget
medtagne. Ældste Knud Peterson
og jeg vare Evangeliets
Repræsentanter, og Eilert Sundt, Ole Vig og
Jensenius, understøttede af flere
Præster, vare vore Modstandere. Hin
Søndags Kamp gjentoges i stor
Maalestok, og Byens fornemste
Embedsmænd, indbefattende Hr.
Morgenstjerne, vare tilstede. Cæsars
Ord: Veni. vicli, vici kunne her
anvendes, kun med den Forskjel, at
Herren tilkommer Æren. Sandheden
triumferede.
Et af vore Emigrantselskaber blev
under en Storm tvunget til at søge
ind i Mandals Havn, hvor de opholdt
sig en Uge. Dette sj’ntes at bebude
en Lejlighed til Evangeliets
Indførelse dersteds. Knud Peterson, som
nu var Konferencepræsident,
beskikkede derfor mig til denne Mission,
samt lod mig medtage en indfodt
Broder, Lars Petersen, tildels for at
kunne arbejde i det Timelige for min
Understøttelse, om nodvendigt. Da
jeg gik for at udtage mit Pas, spurgte
en Betjent mig, halvt i Spog, om jeg
havde dobt Mange, og, Sandheden
tro. svarede jeg uforbeholdent: Ja!
Ilan sagde da, at han kunde ikke give
mig Pas for han havde talt med
Politimesteren, og efter nogle Minutters
Forlob kom han tilbage og lod mig
vide, at jeg var arresteret. Jeg
indespærredes den Nat sammen med en
Tyv. Han var dog et uskadeligt
Væsen og tystrede mig, da jeg
opfordrede ham til at knæle ned i Bon,
hvilket han vist næppe nogensinde
før havde gjort. Jeg sammenlignede
min Stilling med en Herrens Tjeners
i de Fordømtes Fængsel. Alt var
lyst for mig —jeg var selv lys. For
ham derimod var det anderledes,
Frygt og Bevidstheden om sin
Skyldighed gjorde Alt mørkt. Under
Forhøret den næste Dag
indstævnedes en n}Tdobt Familie, som jeg selv
havde opgivet. Vort Møde i denne
Stilling for Retten var meget
interessant og rørende. Konen greb
begge mine Hænder, og med Taarer
bad hun Gud velsigne mig for hvad
jeg nu syntes at skulle lide.
Mandens Folelser udtryktes mere
moderat, men i samme Retning og gjorde
et dj’bt Indtryk. Mandens Navn var
Mikael Petersen.
Strax efter at Forhoret var sluttet,
blev jeg tilbudt min Frihed mod
Kaution, hvilket jeg modtog og havde
saaledes Anledning til at fortsætte
min Virksomhed uden
Indskrænkninger, indtil min Dom faldt for denne
Overtrædelse. Ti Speciers Mulkt var
Straffen. Jeg udsonede ogsaa denne
Dom med Fængsel paa Vand og
Brod, og ved en venlig Tjenestepiges
Mellemkomst flk jeg noget Smør,
Ost og Hvedebrod til Forandring.
Hun havde været paa vore
Forsamlinger, og blev i høj Grad forundret
ved at finde mig i Arrest (thi hun
tjente hos Arrestforvareren), og gav
sig derfor til at græde, men da hun
saa’ mit gode Humor, blev hun ogsaa
bedre tilmode og forstod, at lidt
bedre Fodemidler vilde gjöre mig
mere godt end hendes Taarer.
Omsider blev jeg, mod Slutningen
af Marts Maaned, færdig til at
begynde Rejsen til Mandal. Endnu vare
Vandene tilfrosne, og jeg satte afsted
tilfods med en Slæde, som en Dreng
forærede mig til at befordre min
temmelig tunge Vadsæk paa. Solens
Straaler begyndte nu at smelte Sneen,
som atter fros om Natten og gjorde
Vejene glatte som Glas paa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
