Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jokden.
229
straalerne skinne med mere Kraft om
Sommeren end om Vinteren. Det er
imidlertid kun tilfældigt, at Perihel
og Vinteren, Aphel og Sommeren
træffe sammen, og i Tidernes Lob
vil der ske en Forandring deri.
Periheliets Plads rykker nemlig
omtrent 1 Grad frem i Jordbanen hvert
58 Aar; nu staar Jorden den 1ste
Januar i Perihel, men om 10,500 Aar
vil Jorden staa i Perihel den 1ste
Juli, til hvilken Tid Perihel og
Solens højeste Stand paa Himlen ville
træffe sammen.
Jordaxens Endepunkter ere
Nordpolen og Sydpolen. Midt imellem
disse tænker man sig dragen
Ækvator-Linien, som deler Jordens
Overflade i to lige store Halvdele.
Parallel med Ækvator ligge de saakaldte
Bredecirkler, og baade paa den
nordlige og den sydlige Halvkugle er en
af disse „Vendekredsen", en anden
„Polarkredsen". Vendekredsens
Afstand fra Ækvator og
Palarkred-sens Afstand fra Polen er lig med
Ekliptikens Hældning. Indenfor
Vendekredsene ligger den „hede
Zone", mellem Vendekredsen og
Polarkredsen den „tempererede Zone",
mellem Polerne og Polarkredsen den
„kolde Zone". Den ene Halvdel af
den hede Zone ligger paa den
nordlige, den anden Halvdel paa den
sydlige Halvkugle, og paa hver af de
to Hemisfærer ligger der en
tempereret og en kold Zone. Fra
Vinterens (astronomiske) Begyndelse, da
Solen har sin laveste Middagshøjde
paa Horisonten, tiltager Solens
daglige Middagshøjde bestandig indtil
Sommerens (astronomiske)
Begyndelse, til hvilken Tid den har sin
største Middagshøjde. Paa dette
Tidspunkt vender Solen sig mod Syd
(paa den nordlige Halvkugle) og
stiger ned til den sydlige Vendekreds.
I Løbet af Aaret staar Solen om
Middagen i Zenith over de Steder,
som ligge mellem Vendekredsene,
ved vor Sommers Begyndelse staar
Solen i Zenith over alle de Steder,
som ligge under den nordlige
Vendekreds, altsaa under 23 Grader 27
Minutter 22 Sekunder nordlig
geografisk Brede. Solen staar aldrig i
Zenith over de Steder, som ligge i
den tempererede Zone, men den staar
op og gaar ned hver Dag (o: i
mindre end 24 Timer eller i Løbet af
en Jordomdrejning). Polarkredsene
danne i saa Henseende en Grænse.
Indenfor denne ligge nemlig Steder,
for hvilke Solen i Løbet af flere
Jordomdrejninger ikke gaar ned om
Sommeren og ikke staar op om Vinteren.
Jo længere et Sted ligger fra
Polarkredsen henimod Polen, desto flere
Jordomdrejninger kunne følge paa
hverandre, før Solen staar op og gaar
ned for dette Sted. Ved selve
Polerne er Solen, naar man ikke tager
Hensyn til Refraktionen, uafbrudt 6
Maaneder over og 0 Maaneder under
Horisonten.
Luften, som omgiver Jorden, har
den Egenskab at bryde
Lysstraa-lerne, o: at aflede dem fra deres
retlinede Vej, saaledes at Solen viser
sig over Horisonten, omendskjøndt
den i Virkeligheden endnu staar
under den. Refraktionen bevirker,
at den øverste Solrand bliver synlig
paa Horisonten, naar den staar J
Grad under den. Ved den forenede
Virkning af Refraktionen og
Dæmringen (Solstraalernes Reflex fra
Atmosfæren) forkortes den lange
Nat ved Polerne, som ellers vilde
vare 6 Maaneder, til 2] Maaned.
Ved Nordpolen begynder
Dæmringen omt. den 29de Januar; den 19de
Marts staar Solen op og skinner til
den 24de September, derpaa varer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
