Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorden.
Dæmringen til omtrent d. 12te
November, og derefter folger Natten,
som imidlertid hyppig afbrydes ved
Nordlys og tildels ved Maaneskin.
Vecl Sydpolen er der det samme
Forhold i Dag- og Natlængden som
ved Nordpolen, kun at dette finder
Sted paa den modsatte Tid af Aaret,
o: med en Tidsforskjel af et halvt
Aar. Naar den nordlige Halvkugle
har den længste Dag, saa er det den
længste Nat paa den sydlige, og
omvendt, naar den nordlige Hemisfære
har den længste Nat, saa har den
sydlige den længste Dag. Paa samme
Maade finder der en Modsætning
Sted med Hensyn til Aarstiderne.
Paa den nordlige Halvkugle
begynder det astronomiske Foraar den
20de Marts, naar Solen i sin
opstigende Gang staar i Ækvator,
Sommeren den 22de Juni, naar Solen
staar over den nordlige Vendekreds,
Efteraaret den 28de September, naar
Solen paa sin nedstigende Gang er
naaet tilbage til Ækvator, og
Vinteren den 22de December, ved Solens
Stand over den sydlige Vendekreds.
Som Følge af Periheliets Stilling til
Vædderpunktet ere Aarstiderne paa
Jordens nordlige Halvkugle saaledes
fordelte: Foraar 92 Dage 22 Timer,
Sommer 93 Dage 14 Timer, Efteraar
89 Dage 17 Timer, Vinter 89 Dage
1 Time.
Ved Begyndelsen af enhver
Aarstid træder Solen ind i et bestemt
Himmeltegn ; ved Foraarets
Begyndelse i Vædderens Tegn, vecl
Sommerens Begyndelse i Krebsens, ved
Efteraarets Begyndelse i Vægtens,
og ved Vinterens Begyndelse i
Stenbukkens Tegn. Disse Tegn træffe
imidlertid ikke nu sammen med
Stjernebillederne af samme Navn,
men ethvert Himmeltegn falder
omtrent sammen med det nærmest mod
Vest liggende Stjernebillede. For
omtrent 2100 Aar siden traf
Himmeltegnene sammen med
Stjernebillederne af samme Navn ; men
Foraars-punktet eller Vædderpunktet rykker
hvert Aar omtrent 5^ Buesekunder
frem i Ekliptika; dette udgjør 30
Grader (et Tegns Udstrækning) i
2150 Aar, og i 25,800 Aar et helt
Omløb i Ekliptika.
Paa Grund af den Indvirkning
Solsystemets Legemer udøve paa den
ikke aldeles kuglerunde, men ved
Polerne fladtrykte Jord, foraarsages en
uafbrudt Tilnærmelse af
Ækvatorplanet mod Banens Plan, hvorved
begge disse Planers fælles Diameter
drejer sig mod Vest, idet hele
Jordkuglen og med den dens Axe vender
sig. En Følge deraf er, at
Polarstjernen ikke vedblivende er nogen
bestemt Stjerne; nu er Kynosura i
den lille Bjørn Polarstjerne, men om
10,000 Aar vil Jordaxen næsten være
rettet mod Vega i Lyren, og Vega
vil da være Polarstjerne. En anden
Følge af denne Jordaxens
Svingninger, at Stjerner paa den sydlige
Horisont, som nu ere usynlige paa vor
Bredegrad, efterhaanden ville blive
synlige paa vor Horisont, f. Ex. det
sydlige Kors, men tillige, at Stjerner,
som nu ere synlige, efterhaanden ville
forsvinde, f. Ex. den store Hund.
Et Steds geografiske Brede er den
mellem vedkommende Sted og
Ækvator liggende Del af dette Steds
Meridian. Breden varierer mellem
0 og 90 Grader sydlig eller nordlig,
fra Ækvator henimod Polerne.
Skjæringspunktet af Meridianen og
Ækvator tjener til Bestemmelse af den
geografiske Længde.
Et Steds geografiske Længde er
Afstanden af dette Steds Meridian
fra Meridianen paa Øen Ferro, 20
Grader vest for Paris. Den geogra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
