Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 N. C’. Flyg ak es Autobiografi.
ßteren, „dersom jeg beholder Dig
længere, bliver alle mine Arbejdere
Mormoner." Adskillige af dem havde
nemlig allerede begyndt at overvære
vore Forsamlinger. Jeg forlod
følgelig Pladsen, men paa mit
Afskedsbrev skrev Mesteren, at jeg havde
været ærlig, flittig og paalidelig, og
blev afskediget fordi jeg var gaaet
over til „Mormonerne". Dette skrev
han i den Hensigt at forhindre mig
fra at faa Beskjæftigede andensteds,
thi Ingen vilde med sit Vidende give
nogen „Mormon" Arbejde.
Jeg gjorde nu den Opdagelse, at
jeg kun havde faa Venner undtagen
mine Troesfæller, der afskyedes og
hadedes af Alle. Ved min Opsigelse
var jeg næsten blottet for Alt, og
Udsigterne for mig vare alt andet
end lyse, men Israels Gud, til hvis
Tjeneste jeg havde viet mig,
forglemte mig ikke.
I Oktober 1858 blev jeg ordineret
til Diakon og i Konferencemodet,
som afholdtes i Malmø den
næstfølgende 28de November, blev jeg
kaldet til at arbejde som Missionær i
Ystad Gren. I tre Maaneder fra den
Tid af var jeg hovedsagelig
beskjæftiget med at sprede Traktater og
Skrifter i nævnte Gren, hvor Folket
var meget haardt og ugjæstfrit. Jeg
led derfor ofte meget af Hunger og
Kulde. En Del af Tiden rejste jeg
i Selskab med Ældste N. Larsson, og
ved en vis Lejlighed blev Huset,
hvori vi overnattede, omringet af en
Pøbelhob, som truede med at ville
dræbe os, dersom vi ikke
øjeblikkelig forlode Byen. Vi slåp uskadte
bort derfra.
I et Konferencemøde, som
afholdtes i Malmø d. 22de Febr. 1859, blev
jeg ordineret til Ældste af J.
Fagerberg, som den Gang præsiderede over
Skaane Konference, og jeg hlev 1 <
skikket til Forstander for Svedala
Gren, der var kjendt under Navn af
„Søster-Grenen" ; thi af dens cirka
40 Medlemmer vare kun fem eller
sex Mænd. Medens jeg præsiderede
dersteds gjennemgik jeg først den
ejendommelige Erfaring at afholde
offentlige Forsamlinger og prædike
Kristi Evangelium for blandede
Tilhørere. Naar det tages i
Betragtning, at jeg kun var en 18 Aars
gammel Dreng, der af Naturen var
undseelig og tilbageholdende, var det
visselig ingen let Opgave, men Guds
Aand hvilede mægtigt paa mig, saa
at jeg kunde tale i Timevis om
Evangeliets Principer. Jeg arbejdede i
Svedala Gren i tre Maaneder og blev
derefter (d. 25de Maj 1859) sendt
som Missionær til Provinsen
Blekinge, hvor jeg skulde virke i
Forening med P. Eskilson, men da det
var i den travle Sommertid, kunde
vi kun Lidet udrette. Efter tre
Maaneders Ophold i Carlshamn blev
jeg løst fra min Mission, hvorpaa jeg
arbejdede som Snedker i tre
Maaneder for at tjene mig Noget til
Klæder, thi jeg havde omtrent opslidt
disse jeg havde. En Broder N.
Ro-senløf i Karleby, Svaluf Gren, gav
mig Arbejde, og under Opholdet
dersteds fungerede jeg som Lærer og
Grenens Skriver. Den 26de Febr.
1860 overværede jeg tilligemed N.
Larson og N. Rosengren et
Distrikts-møde i Billeberga. Efter
Forsamlingen mødte vi med nogle faa
Hellige i Landsbyen Anneløf. Sildig om
Aftenen blev Huset, hvori vi vare,
omringet af en Pøbel, bestaaende af
stærke og desperate Mænd,
bevæbnede med store Knipler. Det
lykkedes dem at bane sig Vej ind i
Huset, og for at frelse Stedets
Beboere og de forsamlede Hellige fra
Pøbelvold besluttede vi Missionærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
