Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. C. F lyga res Autobiografi.
at forlade Huset og tage Følgerne.
I samme Øjeblik som vi naaede
Landevejen borte vi en skarp Fløjten,
hvilket var Signalet til øjeblikkeligt
Angreb. Jeg fik et Slag over Hovedet
med en stor Stok, hvilket fældede
mig til Jorden og berøvede mig
Bevidstheden for et Øjeblik. Mine to
Ledsagere slåp uskadte bort og løbe
tilbage til Huset. Jeg kom
imidlertid snart til mig selv igjen og var i
Færd med at ville rejse mig op, da
en anden Mand traadte frem for at
prygle mig, men
en Søster løb ham
i Armene og
forhindrede ham fra
at slaa til.
Derved fik jeg Tid til
at komme bort og
løbe tilbage til
Huset, hvor
Pøbelen bevogtede
os til Midnat, da
det lykkedes os
at slippe bort, og
vi gik derpaa tre
svenske Mile til
KjøbstadenLund.
Ved Ankomsten dertil vare vi meget
trætte og udmattede, thi det var en
meget stormfuld Nat.
Den 29de Febr. 1860 blev jeg
kaldet til at virke som Missionær i
Nev-linge og Wiggarums Grene, hvor jeg
arbejdede i Forening med P.
Lundgren i omtrent tre Maaneder. Den
31te Maj 1860 blev jeg kaldet til at
præsidere over Wiggarums Gren, og
d. 30te Novbr. s. A. blev jeg
Forstander for Hørby Gren, hvor jeg
arbejdede indtil d. 8de Marts 1861.
Meget af Tiden rejste jeg i Selskab
med C. G. Bjelke, en meget trofast
og virksom Missionær. Vi afholdt
mange Forsamlinger og døbte nogle
faa Personer.
233
Jeg havde nu besluttet at emigrere
til Utah, eftersom jeg havde
modtaget en Arv efter min Fader, men
ifølge Præs. Fagerbergs Forlangende
bestemte jeg mig til at forblive
længere og arbejde i Evangeliets
Tjeneste. Jeg blev derfor d. 8cle Marts
1861 kaldet til at virke som
omrejsende Ældste i Landskrona og Svaluf
Grene samt til at præsidere over
førstnævnte Gren, hvor Værket i en
længere Tid ikke havde gjort nogen
videre Fremgang, og de Hellige havde
heller ikke noget [-Forsamlingslokale.-]
{+Forsamlingsloka-
le.+} Samme
Foraar lejede vi en
smuk Sal. Jeg
udstyrede den
med Bænke og
andetMøblement,
som jeg selv
lavede, og vi
begyndte strax at
afholde
Forsamlinger. Disse
bleve godt
besøgte, og Mænd,
som havde været
de Helliges værste Fjender, kom nu
til vore Forsamlinger og tilbød at
ville beskytte os, dersom vi skulde
blive forulempede. Vi begyndte
ogsaa at døbe, og vor lille Flok voxede
med hver Uge. Dette forbitrede
Byens Præsteskab, og jeg fik Besøg
af Kirkeraadet og Politiet, som
forbød mig at holde Forsamlinger
medens Tjenesten i Kirkerne gik for sig.
Ligeledes blev jeg fremkaldt for
Pastor Brodin, med hvem jeg havde
en lang Samtale. Da han erfarede,
at han ikke kunde forsvare sig mod
Evangeliets Principer, blev han meget
forbitret og sagde, idet han lukkede
Døren efter mig: ,,Herr Flygåre er
sjelve Satan." Jeg fortsatte med
N. c. flyoake.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
