Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
William W. Cluffs Autobiografi. 250
hed et Tilfælde, som fandt Sted i en
Forsamling, der afholdtes i
Skjelskør, ved hvilken Lejlighed Stedets
Provst, Byens Borgmester og et
Antal andre Embedsmænd vare
nærværende. Efter at Broder Madsen
havde sluttet sin Tale bad Provsten
om Tilladelse til at sige Noget,
hvilket med Beredvillighed tilstedtes
ham, men i Stedet for at prøve paa
at modbevise de Lærdomme, som
Ældste Madsen havde omtali,
begyndte han omtrent som folger:
,,Hvad denne unge Mand har sagt,
er altsammen gode bibelske
Lærdomme, men dette er ikke den
virkelige Mormonisme ; det er derimod den
underfundige Fremgangsmaade, som
disse Mormonpræster bruge for at
bedrage deres Tilhorere.
Mormonismen her i Danmark og Mormonismen
i Utah ere nemlig to meget
forskjellige Ting." Efter derpaa at have
gjort et meget usselt Forsøg paa at
skildre den gamle forslidte
Spauld-ings Historie vedblev han,
henvendende sig til Folket: „Naar I en
Gang komme til Utah, kunne I aldrig
komme der fra igjen; I kunne ikke
saa meget som skrive tilbage til
Eders Venner, uden Eders Breve
først skulle undersøges af Brigham
Young. Man gjør Eder ogsaa
ligefrem til Slaver. I Utah findes
saaledes kun meget faa Trækdyr,
hvorfor man pløjer ved Menneskekraft.
Baade Mænd og Kvinder iføres
Seletøj og maa trække Ploven i Stedet
for D3T." Mange andre lignende
usle og urimelige Forklaringer
opvartede han Tilhørerne med, indtil
min Taalmodighed tilsidst blev
udtømt, og jeg afbrød ham med at
spørge: „Hvorledes véd Du det?"
Deiover blev Provsten overmaade
forbitret og sagde i en opbragt Toue:
„Hvorledes tør De være saa neder-
drægtig at sige D u til mig?"
Broder Madsen prøvede paa at gjøre en
Undskyldning for mig, idet han
forklarede, at jeg var en Amerikaner
o°r havde blot været i Danmark en
o
kort Tid, og desforuden gjorde man
i Amerika ingen Forskjel mellem
Klasser. Provsten benægtede
imidlertid Sandheden heraf og sagde, at
min Tiltale var ment som en
Fornærmelse. Borgmesteren begyndte da at
tale med og sagde, at det var sandt,
at der i Amerika ingen saadan
Ivlasse-forskjel existerede, og han troede
ikke, at nogen Fornærmelse var
tiltænkt af den amerikanske Herre.
Derpaa fulgte en længere Debat mellem
Provsten og Borgmesteren, hvorefter
jeg, saa godt jeg kunde, forklarede
det Urimelige i Provstens naragtige
Angivelser, i Særdeleshed med
Hensyn til Pløjningen. Jeg sagde, at
der behøvedes i det mindste tolv
Mænd til at kunne trække saa meget
som en Hest, og da der i
Almindelighed behovedes to Heste til at ploje,
skulde der følgelig lire og tyve Mænd
til at trække en Plov. I Utah, hvor
den almindelige Dagløn for en
Arbejdsmand var to Dollars, vilde det
altsaa koste 48 Dollars for en Dags
Pløjning, ikke at tale om Mændenes
Kost og andre Udgifter, medens paa
samme Tid almindelige Arbejdsheste
kunde kjøbes for 50 a GO Dollars
Stykket. En Landbruger maatte
derfor, hvis Provstens Beretning var
sand, betale ligesaa meget for tre
Dages Pløjning med Mænd, som han
kunde kjøbe et godt Spænd Heste
for! Uagtet jeg maa have udtalt
mi£ med stor Ufuldkommenhed i
Sproget, syntes Folket tilfulde at
forstaa mig og gottede sig
fortræffeligt over min Forklaring, thi mange
af dem raabte uvilkaarligt af fuld
Hals: „Bravo" og klappede i Hæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
