Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Ex ZlOXSREJSE.
Rdl. for at have bevidnet, at Joseph
Smith var en sand Profet. Da han
ikke havde Midler til at kunne
betale dette Beløb, maatte han udsone
det med 14 Dages Vand og Brød.
Dette var en haard Straf, og
Fangevogteren spurgte ham flere Gange,
om han ikke folte sig for svag til at
udholde det paa en Gang, da han i
saa Fald kunde hvile sig et Par Dage,
men dertil havde den nidkjære
Missionær ikke Tid: han vilde skynde
sig at blive færdig med sin Straf, saa
at han atter kunde gaa ud og
prædike Kristus og ham korsfæstet, samt
Brigham Young, hans Profet. Han
bad derfor Gud at velsigne sit Vand
og Brød, og hans Bøn blev hørt, saa
at han følte sig stærkere da han
forlod Fængslet, end da han kom dertil,
hvilket forbausede Fangevogteren og
Andre, som fulgte med ham op ad
Gaden. Øvrigheden følte siden skam-
fuld over Behandlingen og beskyldte
Præsterne for at være Aarsag dertil,
medens disse viste Beskyldningen
tilbage paa Øvrigheden ; begge Parter
syntes at forstaa, at det var en
daarlig Plan at forsvare deres Lærdomme
paa en saadan Maade, men deres
Had mod „Mormonerne" overvandt
deres bedre Dømmekraft. Det var
et af de mange Beviser for, at
Øvrighedens Trusler ikke kunne afholde
en Herrens Tjener fra at lyde Gud
mere end Menneskene.
I Danmark gjorde man flere
heldige Forsøg paa at mission ære paany
i de gamle Arbejdsmarker, hvoraf
flere i en længere Tid kun havde
baaret meget liden Frugt, og det
lykkedes at bringe nyt Liv i flere af de
ældre Grene, medens man ogsaa
fandt det nødvendigt at udelukke en
Del kolde og ligegyldige
Medlemmer. (Fortsættes paa Side 271.)
-
EN ZIONSREJSE.
(Fortsat fra Side 256.)
,,0! jeg faar Ondt!" udbryder en
ung Søster fra Aalborg. Næsten
i samme Øjeblik aabner hun
uvilkaarligt Munden, og det gode
Mid-dagsmaaltid, som hun spiste til
Afsked, er i næste Øjeblik Havets og
Fiskenes Ejendom. En ung Broder,
maaske hendes Forlovede, iler hende
til Hjælp, men det Hele er
overstaaet, siger hun; hun føler meget
bedre samt ler hjærtelig ad hele
Affæren ; dog kun for nogle Minutter,
thi Scenen gjentager sig, og denne
Gang er det værre end förste Gang.
,,Lad mig gaa ned i Holdet," siger
hun, og ledsaget af sin Velynder
begiver hun sig hen til Nedgangen.
Men o! hvilket Syn! Der nede
iblandt Familierne har Søsygen be-
gyndt for Alvor. Opkastning,
Stønnen, Klagen og Jamren høres i alle
Hjørner. Luften er formelig
forpester, og det unge Par vender
øjeblikkelig om i Forskrækkelse. Nej.
derned vilde den unge Pige da ikke ;
altsaa synker hun halv afmægtig
ned paa en Bænk foran den store
Dampkjedel, hvor hun gjærne kunde
have slumret, hvis det ikke var for
de utaalmodige Studes Nærhed.
Den unge „Mormon" fra Sæby
vankede omkring ganske alene.
Un-der Rejsen fra Aalborg til Hals holdt
han stadig Udkig baade til Luvard
og Læ, og han holdt sig heller ikke
Skibsregelen saa nøje efterrettelig,
eftersom han vovede sig op paa
Agterdækket iblandt Kahytspassage-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
