Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Zionskejse. 285
rerne, der strax antastede ham og
gjorde ham det ene Spørgsmaal efter
det andet angaaende sit Rejseselskab.
Han besvarede disse saa godt han
kunde, indtil man begyndte at ville
holde ham tilgode, saa trak han sig
fornærmet tilbage og svarede dem
med den dybeste Taushed. Han
indtog derefter en Slags ophøjet Stilling
til Luvart, hvor han kunde indaande
den friske Søluft og kigede efter Land
saa længe han kunde øjne det;
derpaa gjorde han en Tur ned i Holdet
for at spørge til Forældrenes
Befindende, og tilbragte siden hele
Natten paa Dækket, hvor han stiftede
Bekjendtskab med en Jævnaldrende,
der ligesom han selv var interesseret
i at gjöre Iagttagelser, og der var
ikke Tale om Søvn. Anholts Fyr
var næsten den eneste Afvexling,
som Natten frembød. Omsider
begyndte Morgendæmringen at vise sig,
og man kunde se den sjællandske
Kyst tilhøjre. Endelig stod Solen
ogsaa op, men umuligt! den stod jo
op i Vester. Vor unge Jyde
studerede længe derpaa, men efter at have
bragt alle sine filosofiske Evner og
sin geografiske Kundskab til
praktisk Anvendelse fattede han, at det
var Skibet, som nu sejlede mod Syd
ind mod Helsingør, medens man ved
Solnedgang Aftenen forud sejlede
mod Øst. Det varede imidlertid
længe inden Kompasset rigtig vilde
ordne sig efter hans
Indbildningskraft, thi han syntes immer, at
Skibet sejlede østpaa.
„Nu ere vi ved Helsingør, og vi
kunne se Sverige," raabtes der ned
i Holdet. Dette havde et
almindeligt Røre iblandt Familierne til Følge.
Der nede havde man havt alt andet
end en behagelig Nat, thi uagtet
Vejret havde været ganske godt, var der
lidt Luftning, og Skibet havde gyn-
get en Del i Nattens Løb, saa at
Søsygen var temmelig almindelig, men
nu gled „Dania" jævnt hen over
Øresunds blanke Flade, og En efter
En kom Emigranterne ud af Holdet.
Den yndige Kyst tog sig fordelagtig
ud mod den opgaaende Sol, og den
forsvundne Nats FTbehageligheder
vare snart forglemte. Øen Hveen
passeredes, og en Mængde Taarne,
Møller og store Bygninger viste sig
i det Fjærne forude. „Der har vi
Kjøbenhavn." udbrød en af
Emigranterne, som havde været i
Danmarks Hovedstad før.
„Kjøbenhavn! Kjøbenhavn!" gjentoges der
fra Mund til Mund, og der blev en
almindelig Klatren og Udstrækning
af Halse for at tage denne historiske
By i Øjesyn, thi de allerfleste af de
Emigrerende kjendte kun deres Lands
Hovedstad af Navn. Skibet kom
nærmere og nærmere, Klampenborg
til højre, Tre Kroner tilvenstre samt
en Mængde Fartøjer og flere
Gjenstande, som Emigranterne slet ikke
vidste Navne paa, passeredes.
Omsider aabnedes en Bro foran Skibet.
Der var en Del Tale om Toldboden,
store Pakhuse, gamle Orlogsskibe
osv., og faa Minutter senere lagde
„Dania" til ved Qvæsthusbroen.
Landgangen fandt Sted strax, og
Emigranterne fik midlertidig Ly
under en Del Skyggetræer paa St. Annæ
Plads, indtil en Broder viste dem op
i en af Byens snævre Gader, hvor
Brødrene fra Kontoret havde lejet
en rummelig Bagsal til
Emigranternes Afbenyttelse under deres korte
Ophold i Hovedstadeu. Kl. 7 om
Morgenen d. 17de Maj vare de alle
komne til Ro paa dette temmelig
fredelige Sted, hvor mange af de
Rejsende søgte den Hvile, som den
foregaaende Nat havde nægtet
dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
