Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II. F. Petersens Biografi.
269
hun syntes var den grusomste.
Formodentlig havde hendes syge
Udseende (thi hun var endnu ikke rask
efter Barselsengen) slaaet eller
bevæget ham til Medlidenhed, thi han
gav efter, og jeg fik derved Magt til
at rive mig los fra de Øvrige og lobe
ind i Sovekammeret tilligemed min
Kone og flere Søskende. Broder
Thomsen rev sig ogsaa løs og kom
med stor Hast ind til os. Med Magt
holdt vi nu Doren lukket indtil de
sprængte den itu. Min Kone raabte
bestandig paa mig, at jeg skulde
frelse mig ved at springe ud af
Vinduet, men jeg kunde ikke bekvemme
mig til at lade hende og vort spæde
Barn i Faren, og selv løbe væk.
Tilsidst fandt jeg det imidlertid
raade-ligt at gjøre saa, som den eneste
Udvej, thi jeg saa’ tydeligt, at jeg
hverken kunde forsvare hende eller mig
selv, hvorfor jeg overlod min
Familie i Guds Haand, og sprang ud paa
Gaden gjennem et Vindue. Jeg
flygtede gjennem Gaden og ind i en
Have bag ved samme Hus, hvor jeg
skjulte mig under en Stikkelsbærhæk
Der kunde jeg høre temmelig
tydeligt, hvad der foregik inde i Huset.
Min Kone forblev i Værelset en lang
Tid, og Ingen rørte hende, indtil et
Par Stene bleve kastede ind ad
Vinduerne ; da maatte hun flygte med
Barnet op til Betjent Frandsens
Bolig. I al den Tid sad jeg i Haven
og hørte paa Ødelæggelsens Værk,
thi Pøbelen rev, splintrede og slog itu
Vinduer, Døre, Borde, Bænke,
Kjøk-kentøj &c. Men jeg blev trøstet og
glædet i Trængslens Time. Medens
jeg sad i Haven, bekymret for min
Kones og mit Barns Sikkerhed, hørte
jeg min Svigermoder sige, at hun
kunde ikke vide, hvor jeg var bleven
af. Deraf sluttede jeg, at min Kone
og Barn vare frelste.
Pøbelen fortsatte Ødelæggelsens
Værk indtil Klokken var imellem 11
og 12 om Natten, da et stærkt Uvejr
trak op, ledsaget af Lyn, Torden
og Regn. Omtrent samtidig blev der
blæst Appel og Soldaterne rykkede
ud, men de kom først tilstede efter
at Ødelæggelsen var tilendebragt; en
Vagt blev sat til at bevogte det
de-molerede Hus indtil Dagens
Frembrud. Da Alt blev roligt klatrede
jeg imidlertid Kl. imellem 12 og 1
over Plankeværket til Gaarden og
søgte op til Frandsens, hvor jeg til
vor store Glæde fandt min Kone og
Barn. Jeg var fuld af
Taknemmelighed til vor himmelske Fader, der
saa naadig bevarede os, i en saa
farefuld Tid, fra alt Ondt, saa at vi ikke
toge mindste Skade paa noget Lem.
Den følgende Dags Aften bleve flere
Steder spolerede af de ugudelige
Mennesker, iblandt hvilke var J.
Thomsens Hus paa Gravensgade, og
saaledes vedblev man omtrent hver
Aften indtil d. 29de at ødelægge
Ejendele,
de fleste af
Menighedens Medlemmer havde faaet deres
Vinduer ituslaaede og paa mange
forskjellige Maader vare blevne
forurettede."
Den 13de Juli blev Broder
Petersen ordineret til Ældste af P. O.
Hansen og beskikket til Forstander
for Menigheden i Aalborg. Den odie
Septbr, gik han i Forening med
Apostel Erastus Snovv til Nørre-Sundby
for at tale med H. P. Jensen. Det
var her, at den’norske Skipper, Svend
Larsen, først opsøgte Broder Snow
for at tale med ham angaaende
Evangeliet. Skipperen blev snart
overbevist om Sandheden og spurgte, om
Snow ikke ogsaa vilde besøge Norge ?
„Strax derpaa," skriver Broder
Petersen, „blev den Beslutning taget,
— formedelst Aandens Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
