Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
II. F. Petersens Biografi. 270
til Broder Snow og tillige i mit eget
Hjærte — at jeg skulde rejse til
Norge for at gjöre en Begyndelse til
Evangeliets Forkyndelse og Kristi
Kirkes Opbyggelse i dette Land."
Næste Dag gik Petersen derfor
ombord paa Skipperens lille Fartøj,
og efter en noget ubehagelig og
langvarig Rejse ankom de til Østerrisør i
Norge. Svend Larsen tilbød Broder
Petersen at bo hos sig saa længe lian
var der i Byen. Den følgende Dag
begyndte han at besøge Folket og
sælge eller bortgive Smaaskrifter.
Den lode gik Skipperen til Provsten
og begjærede ligefrem, om det ikke
var tilladt at holde Forsamling i
Byens Borgerskole om Søndagen.
Provsten blev helt forbauset over
dette uventede Forlangende og
spurgte, om der virkelig var
kommen Mormoner tii Byen’:’
„Formedelst min hastige Bortrejse fra
Aalborg," skriver Broder Petersen, „fik
jeg intet Rejsepas med mig, hvorfor
jeg blev bragt for Byfogden og
adspurgt om, hvorledes jeg turde
komme til Norge uden Pas? Jeg
forklarede dem Aarsagen, men nu vilde
de vide Hensigten med mit Komme
— om det var for at holde offentlige
Taler ? Jeg svarede, at om det ikke
var mod Landets Love, ønskede jeg
det gjærne, men jeg vilde holde mig
Lovene efterrettelig, og hvis jeg ikke
maatte holde offentlige Forsamlinger,
vilde jeg samtale privat med
Saadanne, som vilde høre Noget om den
Tro og det Haab, jeg-havde
annammet. Formedelst Svend Larsens gode
Kaution blev det mig tilladt at
forblive der for Nærværende, men om
jeg ikke snart kunde skaffe Pas,
skulde jeg rejse tilbage ved første
Lejlighed. Jeg fortsatte derpaa med
at udsprede Skrifter iblandt Folket,
samt at forkynde Evangeliets Sand-
heder for dem. Jeg var ogsaa hos
den danske Konsul og vidnede om
Sandheden for ham og flere andre
Herrer. Ligeledes aflagte jeg en
Visit hos Provst Wittergren og
vidnede for ham.
Tiden var nu kommen, at jeg skulde
skaffe mit Pas, og da jeg ingen havde
modtaget, maatte jeg d. 20de Septbr,
rejse med Skipper Larsen tilbage til
Danmark for at hente det. Efter en
heldig Rejse ankoui vi d. 23de til
Aalborg, og samme Aften blev
Skipper Svend Larsen døbt af Ældste
Ole Christian Nielsen.
Den 5te Oktbr, forlode vi atter
Aalborg. Da vi ankom til Hals gik
vi i Land og logerede hos Broder
Domgaard om Natten. Den
paa-folgende Morgen, da vi fortsatte
Rejsen, fik vi temmelig stærk Søgang,
men d. 7de ankom vi i god Behold
til Østerrisør."
Efter Petersens Tilbagekomst til
Norge, forsynet med Rejsepas,
begyndte han strax at holde offentlige
Forsamlinger, Mange kom for at høre
ham og undersøge Evangeliets
Principer, og eftersom Værket gjorde
Fremgang, blev Mørkets Magter
ophidsede og søgte at forstyrre Herrens
Tjenere, men desto mere Præsterne
advarede Folket mod Brødrene, desto
flere kom der for at høre og tale med
dem. Følgende finder jeg i den lille
Dagbog:
„Onsdag d. 26de Novbr. 1851
havde jeg den Glæde at døbe to
Mænd, nemlig Peter Adamsen og
John Olsen. Sidstnævntes Kone var
tilstede ved Daaben og ligeledes
Svend Larsens Kone. Larsen
selv-var fraværende paa en Rejse til
Danmark. Den følgeude Aften begyndte
Forfølgelsen for Alvor. De Onde
syntes ligefrem at kunne lugte, at
der havde været Daab. En Pøbel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
