Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien.
281
Ilader af vor Lære. Vor stakkels
Broder vidste derfor næppe hvad ban
skulde gjöre; han bad, græd og
fastede ofte, haabende at overvinde
den stærke Modstand, og med
Sagtmodighed overvinde det Onde med
det Gode. Men ak ! han blev kaldet
fra Skuepladsen, og om Nogen
sorgede bitterlig og græd over Tabet af
en ædel og godmodig Sjæl, da gjorde
jeg. Det er derfor en hellig Pligt
overfor vor hedengangne Ven, at den
Misforstaaelse med Hensyn til hans
foregivne Apostasi bliver opklaret.
Med Hensyn til at beskrive Guds
vidunderlige Styrelse med mig paa
Missionen, da vilde det tage mange
Numre af vor Stjerne, om jeg skulde
forklare det Hele, og det vilde maaske
ikke være interessant for Folket i
Almindelighed, skjøndt det sikkert vilde
være det for Mange. Jeg kan ikke
give Dato af mit Missionsliv, da jeg
har mistet mine Dagbøger, der
indeholdt en kortfattet Beskrivelse
derom ; men maaske nogle af vore gode
Brodre i Spanish Fork kunne
indsende det Manglende til Stjernens
Redaktor.
Da Broder Johan P. Lorenzen kom
til vor 0 i 1853 modtog jeg ham med
aabent Hjærte og gjorde Alt, hvad
der stod i min Magt, for at gjöre ham
Livet saa behageligt som muligt, men
han kunde ikke udrette Meget med
Hensyn til at undervise om noget
Lærdomsprincip iblandt de Indfødte,
hvoraf de Fleste, især i disse enlige
Dage, ikke kunde forstaa det danske
Sprog; dog gjorde han det bedste,
han formaaede, og Ingen kunde
forlange Mere. Strax efter hans
Ankomst til Øen samlede vi vore
Venner tilsammen i al Stilhed, og vi
bleve enige om at begive os ad
forskjellige Veje til at vist bestemt Sted,
som vi havde valgt,fordi vi betragtede
det som den fortræffeligste Plads f
oiet Møde under Omstændighederne.
Det var i en yndig, rundagtig Dal,
som Naturen havde omringet med
høje Bjærgmure. Midt i denne
naturskjønne Dal fandtes en lille
græs-begroet Slette, saa jævn som et
Bræddegulv, indeholdende omtrent
20 Akres Land eller maaske mere,
hvor vi forsamlede os, idet vi korn
tilstede En ad Gangen, for ikke at
vække Opsigt iblandt vore
Modstandere og Forfølgere. Iler i det Frie,
med den blaa Himmel over vore
Hoveder, oprækkede vi vore Hænder
mod det Høje og bade til Faderen i
Jesu Navn, at han vilde velsigne og
helliggjøre den j’ndige Plet Jord,
indenfor disse skjønne Bjærgvægge,
for vor Gudsdyrkelse. Derpaa blev
jeg ordineret til Ældste under
Broder Johan P. Lorenzens Hænder, som
var bemyndiget af den skandinaviske
Missions Præsidentskab til at udføre
denne Handling. Vi sang Salmer
og bade Bønner, og jeg oversatte
Broder Lorenzens Tale paa Islandsk.
Hvor mange der ved ’hin
højtidelige Lejlighed vare forsamlede i
denne mindeværdige Dal kan jeg ikke
med Bestemthed erindre, men dette
véd jeg, at Alle, som der vare
tilstede, senere bleve døbte, og de
fleste af dem ere den Dag i Dag
trofaste Medlemmer af Kirken, bosatte
i Spanish Fork, Utah County. Mit
Opholdsted paa Øen var hos en vis
Mand ved Navn Loptur Johnson;
han var nidkjær og ivrig i at forsvare
vor Lære, hvilket tjente til
ubeskrivelig Forbauselse for Øens
Indbyggere, da denne Mand var i stor Ære
og navnkundig iblandt Landets
Indbyggere baade fjærn og nær. Han
havde saaledes flere Gange været
valgt som Althingsmand fra
Vestmanøen, hvilket er det samme som en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
