Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien. 280
jeg. men rejste nogle Uger i
Forvejen. Efter fire eller fem Ugers
Sejlads landede vi i Vestmanøens
Havn, der er omtrent 12 hundrede
engelske Mile fra Kjøbenhavn. Paa
Øen, der er beliggende omtrent 12
eng. Mile fra Fastlandet, var der
den Gang tre Kjøbmandsbutikker
samt en udmærket god Havn, der er
indesluttet rundt omkring, saa at der
kun er en smal Munding, hvor
Skibene gaa ind og lægge fast tæt
under de lodrette Klippebjærge, som
danne en høj Mur paa Havnens
Nordside, og hvori Myriader af Søfugle
bygge deres Reder. Vestmanøerne
udgjør et eget Kirkesogn og har om
trent 400 Indbyggere.
Strax efter at vi havde sat vore
Fødder paa Land, kunde vi mærke,
at vi ikke vare saa hjærteligt
velkomne som vi uvilkaarlig vilde have
været, dersom vi ikke havde været
„Mormoner", thi vor Ankomst var
allerede bebudet over hele Landet,
og den gamle Spauldings Historie
samt andre Løgne vare offentliggjorte
i Landets Aviser, med Advarsel og
Proklamation fra Landets Biskop og
højeste Embedsmænd, advarende
Folket imod os, idet man kaldte os
de falske Frofeter, der nu, i
Overensstemmelse med Profeternes
Forudsigelse, vare komne for at vildlede
og forføre Folket osv. Folket blev
paa det Strængeste forbudt at
modtage os eller lytte til vor Tale. En
af disse Proklamationer var særlig
sendt til Præsterne og Øvrigheden
paa Vestmanøen. Følgelig bleve vi
strax indstævnede og paa det
Alvorligste forbudte at udbrede vor Lære,
og da der i de Dage ingen Lov var
vedtaget om Religionsfrihed paa
Island, bleve vi nødsagede til at være
meget forsigtige, for at vi ikke skulde
styrte os selv eller Andre i nogen
Ulykke ved at handle imod Landets
Love. I al Stilhed besøgte vi vore
Venner i deres Huse Nogle
begyndte snart at undersøge vor Lære
og Flere troede vort Vidnesbyrd.
De Første, som bleve døbte paa Øen,
var vor Ven Bendikt Hansen og
Hustru Ragnhild Hansen, som nu begge
ere døde. Dernæst blev Søster Helga
Johnsdatter (nu Søster Didrikson i
Spanish Fork) døbt, og andre
Troende bleve døbte efter en kort Tids
Forløb. Imidlertid druknede Broder
Thorarin tilligemed fire eller fem
Andre, som vare ude at fiske i en
lille Fiskebaad, som vi paa Islandsk
kalde ,,Jul". En heftig Storm
opstod, og den lille Baad blev opslugt
af Søens rædsomme Kæmpebølger,
saa at hver Sjæl i den omkom.
Broder Thorarin havde giftet sig
med en ung og dygtig Pige, som
blev en bitter Fjende af
„Mormonismen", og udøvede mange Trusler
mod hendes Mand. Iblandt Andet
erindrer jeg, at hun havde faaet fat
paa Broder Erastus Snows Portræt,
som Broder Thorarin havde faaet i
Kjøbenhavn, og i sit Raseri tog hun
og kastede det ud i Søen, idet hun
indbildte sig, at det var et
Afgudsbillede, som hendes Mand tilbad.
Det er en Misforstaaelse naar man
fortæller, at vor Ven Thorarin døde
som Apostat. Nej, til vor
hedengangne Broders Ære vil jeg
bekjendtgjør, at han ingenlunde døde
som Apostat, men tværtimod døde
standhaftig i Troen paa alle de
Lærdomme, Ordinancer og
Aabenbaringen som vi kjendte til i hine tidlige
Dage. Men han havde en haard
Kamp at stride, thi hans unge Kone,
som han elskede meget højt, stred
imod og bebrejdede ham paa det
Haardeste, i Forening med Præsten
og Svigermoderen, som var en bitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
