Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien.
283
linger, hvorved der lagdes en
Grundvold i mig for min Tro. Men til
samme Tid blev jeg bekymret, og
frygtede for, at hvis jeg antog den
nye Lære, kunde jeg maaske ikke
udstaa det Hacl og de Løgne, som
den overalt mødte. Ikke
destomindre ydmygede jeg mig i Bøn til
Herren, og bad oprigtig til ham om at
give mig et Vidnesbyrd for mig selv,
hvis det var den ene rette Religion.
Min Tro var meget svag, og jeg
forventede næppe, at Herren vilde høre
min Bøn; dog forekom det mig, at
dersom han saa’ og hørte alt det
Onde, som Menneskene gjorde, saa
kunde han vel ogsaa se og høre det
Gode. Hver Gang jeg bad tik jeg
mere og mere Vidnesbyrd om
„Mormonismens" Sandhed, hvorfor jeg
en Aften bestemte mig til at lade
mig døbe den næste Morgen, thi jeg
troede, at jeg vilde blive ulykkelig,
hvis jeg skulde træffe at dø førend
jeg blev døbt. Dette var midt i
Februar Maaned 1855, og det var en
haard Frost. Om Natten drømte
jeg, at jeg var ude i en vild Ørken,
hvor der herskede et stort Mørke,
der syntes at blive tættere og
tættere, indtil jeg lik Øje paa en stj^g,
sort Oxe, som løb mod mig og
gjen-nemborede mig med sine Horn, samt
rystede mig paa disse, saa at jeg
syntes at gjennemgaa en stræng Død.
Da jeg vaagnede, vidste jeg ikke om
Drømmen var fra Herren til at
advare mig mod at lade mig døbe, eller
fra Djævelen til at skrække mig.
Jeg bad derfor til Herren, at jeg
maatte faa at vide hvad jeg burde
gjøre, men jeg følte ligesom før, at
jeg skulde gaa i Daaben, hvorfor jeg
bestemte mig til at blive døbt Dagen
efter. Senere paa Natten fik jeg
atter en Drøm, i hvilken jeg syntes
at befinde mig i en lille Indsø, der
var fuld af Skorpioner, Slanger og
flere Indsekter, der vildt stikke og
bide mig. Jeg kunde hverken
svømme eller gaa under, hverken leve
eller dø, og jeg syntes at kunne
forstaa, at dette var de Fordømtes
Pinested. Foran mig var der et højt
Bjærg, der naaede op til Skyerne,
saa at Ingen kunde se eller høre mig.
Jeg gav mig til at græde og bede, og
i det samme flk jeg Øje paa en Mand,
der kom i Himmelens Skyer, iført
hvide Klæder, hvilke jeg kjender
bedre nu end den Gang; han kom
frem paa Bjærgranden foran Stedet,
hvor jeg laa, og rakte mig sin Haand,
hvorpaa han løftede mig op til sig,
og efter at liave tilkastet mig et
venligt Smil, gik han bort uden at sige
et Ord. Jeg vaagnede og var meget
bekymret over denne Drøm. Endnu
var jeg ikke kommen i Pagten, men
havde bestemt mig til at annamme
Daab. Hvad mon da Hensigten kunde
være med disse Drømme, der fyldte
mig med Frygt og Rædsel? Jeg bad
atter til Herren om at vejlede mig,
og tredie Gang bestemte jeg mip
Daab til den følgende Dag. Jeg gik
tilsengs meget tankefuld. Jeg véd
ikke, om jeg var falden i Søvn eller
ikke, da jeg fornam Noget, som kom
paa mine Fødder, og bevægede sig
op over mit Legeme indtil jeg blev
aldeles magtesløs. Det greb mig om
Struben, og jeg vidste, at det kunde
og vilde kvæle mig. Jeg bad til
Herren om at blive befriet fra det
Onde, som plagede mig, og da jeg
kom til Bevidsthed, eller maaske
vaagnede, saa’ jeg en sort Skygge
løbe fra min Seng, ud igjennem
Døren. Jeg rystede af Frygt, og var
helt vaad af Sved, som om jeg havde
været neddyppet i Vand. Aldrig,
hverken før eller senere, har jeg
erfaret noget Lignende i Søvne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
