Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Erindringer fra Missionen’ i Skandinavien. 284
Over denne sidste Drøm blev jeg
meget glad, fordi jeg af den
forstod, at det var Satan, der sögte at
skræmme mig fra at lade mig døbe,
og nu gjorde jeg Alvor af Sagen.
Trods det ublide Vejr og andre
Ubehageligheder gik jeg samme Nat i
Snevejret og den haarde Frost ud og
blev døbt af Loptur Johnson d. 17de
Februar 1855.
Jeg mærkede snart, at der var
foregaaet en stor Forandring med
~ ö
mig. Jeg holdt saaledes op med at
bande, og skjøndt Alle skjændte paa
mig, blev jeg ikke vred som tidligere.
Jeg adskiltes nu fra mine Slægtninge
og Venner og rejste til Kjøbenhavn,
hvor jeg opholdt mig i fire
Maaneder. Derefter rejste jeg med et stort
Selskab af Hellige til Liverpool.
Da Skibet ,,John J. Boyd" var
færdigt til Afsejling over
Atlanterhavet, kom Apostlene John Taylor og
F. D. Richards ombord; de holdt
Taler, som jeg ikke forstod, men jeg
saa’ mange af de Tilstedeværende
græde. Sidenefter blev det oversat
af Knud Peterson. Talens
Hovedindhold var, at vi vilde have en lang
og stræng Rejse, og nogle af os
maatte do, men hvis vi forbleve
flittige til Bon, samt taalmodige, l3Tdige
og fredsommelige, skulde vi erkjende
Herrens hjælpende Haand, naar vi
kom i Land. Overrejsen varede
omtrent 10 Uger eller 70 Dage.
Henved 50 Mennesker døde paa Skibet.
Vi reddede Besætningen af et Fartøj,
som var ved at synke. Vort Oplag
af Vand og Kul slåp næsten op, og
Provianten var saa utilstrækkelig, at
vi flk kun halv Portion Mad eller
mindre en Del af Tiden. Jeg blev
syg og maatte holde Sengen i mange
Dage, og flere Gange troede jeg, at
mit jordiske Livs Ende var for
Haanden. Da vi kom til New York var
Isen netop drevet væk for en eller to
Dage siden. Havnen havde været
blokeret længe, saa at Ingen havde
kunnet komme i Land dersteds.
Nogle af Emigranterne toge
midlertidigt Ophold i de vestlige Stater,
men jeg rejste samme Aar til Utah
med et Haandkarre-Kompagni, som
jeg undlader nærmere at omtale.
Det følgende Aar bosatte jeg mig i
Spanish Fork, hvor jeg har havt mit
Ophold hele Tiden siden.
I April-Konferencen 1875 blev jeg
i Forening med Broder S. Byarnason
kaldt til at gaa paa Mission til Island.
Vi afrejste her fra i Slutningen af
April og kom til Island d. 2den Juni
med Postdampskibet ,,Diana". Paa
Vestmanoen. hvor der var en liden
Gren af Hellige, under Broder E.
Ej-riksons Præsidium, tilbragte vi fem
Uger. Vi ordinerede tre Brodre til
Præstedømmet, og opmuntrede de
Hellige til Trofasthed, Flittighed i
Bønnen osv. Derefter toge vi over
til Fastlandet og bare Vidnesbyrd om
Evangeliet hvor hen vi kom. Men
Størstedelen af Indbyggerne havde
ikke hørt Andet om de Hellige end
de modbydeligste Løgne om Joseph
Smith og „Mormonerne", og vare
altsaa meget fordomsfulde imod os.
John D. Lees Sag var desuden under
Behandling den Gang. og
Redaktorerne havde i Forbindelse dermed
mange Ting at fortælle Folket
gjennem Aviserne. Vi bade dem om at
indrykke Gjensvar fra os, men det
vilde de ikke. Ikke heller var der
Nogen, som vilde trykke et lille
Skrift (Indbydelse til Guds Rige),
som vi havde oversat paa Islandsk,
hvorfor jeg sendte Manuskriptet til
Kjøbenhavn tilligemed 30 Kroner til
Trykkeløn, hvilket Beløb jeg maatte
tage af den lille Sum, jeg havde til
at leve af. Præsident Flygåre sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
