Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Ex Zionsre.tse.
nes tildøde. Politiet fulgte os
derpaa ud af Byen.
Ikke længe efter denne Tildragelse
blev jeg løst fra min Mission for at
rejse til Zion. I Forening med andre
Emigranter forlod jeg og Familie
Kjøbenhavn d. 20de Maj 1857 og
rejste over Atlanterhavet med
Sejlskibet ,,Tuscarora". En af de Tre,
som døde under Overrejsen, var vor
lille 18 Maaneder gamle Søn. Ved
Ankomsten til Philadelphia d. 3die
Juli mødtes vi af Christian Højer,
som ledsagede os til Burlington, Iowa.
Her underkastedes vi mange
Lidelser og Ubehageligheder. Strax efter
Ankomsten nedkom min Hustru med
et Pigebarn, og da eier var stor
Knaphed for Huslejligheder maatte vi i en
Tidlang ligge paa Marken, udsat for
den brændende Solhede. Endelig
lykkedes det os at leje en Hytte,
hvor vi boede sammen med en anclen
Familie. Jeg flk først Arbejde paa
Jærnbanen, og siden kløvede jeg
Brænde, men det var i det Hele taget
besværligt for os, der ikke forstode
Sproget og vare ukjendte med
Folkets Sæder og Skikke. I Stedet for
at kunne tjene Penge til Rejsens
Fortsættelse strax, maatte flere af
os tilbringe flere Aar i Staterne
førend vi kunde rejse til Saltsødalen.
Efter en kort Tids Forløb flyttede
vi otte engelske Mile ud fra Byen,
hvor jeg fungerede som Skriver for
den der oprettede Gren, og her boede
vi i to Aar, i hvilket Tidsrum vi tjente
saa meget, at vi i 1859, i Forening
med en anden Familie, kunde rejse
til Omaha. Denne Rejse var meget
besværlig; vi kjørte med en gammel
Vogn og ejede kun en Oxe liver.
Vore Kvinder maatte vade over
Vandløbene, hvoraf flere vare meget dybe
og strømmede saa stærkt, at de ved
Hjælp af Reb, hvis ene Ende var
bundet til Vognen og den anden
fastgjort om Livet, maatte sikre sig mod
at blive bortførte med Strømmen.
EN ZIONSREJSE.
III.
Morgenen efter at ,,Kenilworth"
havde forladt Elbmundingen kigede
Emigranterne forgjæves efter den
tyske Kyst; kun Helgoland viste sig
endnu som en lille sort Prikke
til-agters, men ogsaa denne blev snart
usynlig, Sä<i at Muligheden af at
komme saa langt ud paa Havet, at
man ikke kunde se Land til nogen
af Siderne, blev nu virkeliggjort for
første Gang for mange af
Emigranterne. Overalt hvor man vendte sig,
saas kun den store Nordsøes blanke
Vover. Da Ruten nord om Skotland
valgtes, sejlede man i nordvestlig
Retning for fulde Sejl, thi der var
kun lidt Vind cle første to Dage.
Trediedagen blev der imidlertid
betydelig Luftning, der udartede sig
til en stærk Vestenvind, og Søen
begyndte at blive urolig. Det store
Fartøj antog samtidig saadanne
Bevægelser, at Fodfæstet blev usikkert
paa Dækket, og Søsygen almindelig.
En efter En begave Emigranterne
sig til deres respektive Køjer, hvor
man prøvede paa at finde
Lindring-ved at indtage en horizontal Stilling,
men førend de kunde gjøre dette i
Ro maatte Flere gjennemgaa en ny
Erfaring. Trods det givne Raad var
der nemlig Mange, som havde
forsømt at surre deres Kufferter til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
