Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarpsindig Iagttagelse.
319
der endnu var langt stærkere end
den foregaaende Dag, endelig bød
gamle „Kenilworth" Farvel for
ingensinde mere at se det (thi Skibet
forliste kort Tid efter), og gik
ombord paa en lille Damper, der
landsatte den lykkelige Skare Nordboer
i Castle Garden ved Middagstid.
SKARPSINDIG IAGTTAGELSE.
Præsten og Kamelen.
En muhamedansk Præst mødte en
Gang paa sin Rejse i Ørkenen to
Kjøbmænd.
„Have I ikke mistet en Kamel?"
spurgte han Kjøbmændene. „Jo, vi
have," lød Svaret. „Var den ikke
blind paa det højre Øje og lam paa
det ene Bagben?" spurgte Præsten.
„Jo, ganske rigtigt," svarede
Kjøbmændene. „Havde den ikke mistet
en af sine Fortænder?" spurgte
Præsten videre. „Jo," var Svaret. „Var
den ikke belæsset med Hvede paa
den ene og Honning paa den anden
Side?’’ vedblev Præsten. ,,Jo,"
gjentog Kjøbmændene, „og eftersom Du
har set den bortkomne Kamel
fornylig og lagt saa nøje Mærke til dens
Udseende, saa formode vi, at der er
Mulighed for Dig at kunne bringe os
paa Spor efter den."
„Mine Venner," sagde Præsten,
„jeg har aldrig set Eders Kamel eller
hørt den omtale af andre end Eder
selv.’’
„Dette er i Sandhed en
besynderlig Historie," bemærkede
Kjøbmændene. „Hvor ere Juvelerne, som
udgjorde en Del af dens Ladning?"
„Jeg har aldrig set hverken Eders
Kamel eller Juvelerne, der udgjorde
en Del af Ladningen," gjentog
Præsten.
Uden videre grebe de nu Præsten,
og lik ham i største Hast bragt for
den nærmeste Kadi (Dommer), hvor
man dog efter et meget nøjagtigt
Forhør og forsigtig Undersøgelse
hverken fandt Spor af Juvelerne eller
kunde opdrive mindste Bevis imod
ham for Tyveri eller Falskhed.
Medens man derpaa begyndte at
forberede sig paa at tage Præsten
under Forhør for Troldom, rejste
denne sig, og paa en meget rolig
Maade tiltalte han nu Raadet
saaledes :
„Jeg har moret mig storligen
over Eders Forbauselse og maa
naturligvis indrømme, at der er Aarsag
til den Mistanke, man har fattet imod
mig; tillad mig at bemærke, at jeg
har levet længe og alene, og at jeg
ofte har funden ypperlig Lejlighed
for Iagttagelser, selv midt i
Ørkenen. Jeg vidste, at jeg havde set
Sporet af en Kamel, som var
bortkommen fra dens Ejer, eftersom jeg ikke
kunde opdage menneskelige Fodtrin
tilligemed Kamelens. Jeg vidste
ogsaa, at den var blind paa det ene
Øje.fordi den kun havde af ædt
Plantevæxten paa den ene Side af Stien,
samt at den maatte være lam paa et
af sine Ben, begrundet paa, at et af
disse næppe havde berørt Sandet.
Jeg formodede ligeledes, at den
maatte have mistet en Tand, da der
allevegne, hvor den havde ædt, stod
en lille Part uberørt i Centrummet,
hvor den havde bidt. Med Hensyn
til hvad der udgjorde dens Last, da
indsaa jeg tydeligt ved Myrernes
Travlhed i at samle Hvedekjærner,
og de med Honning tilsmurte Spi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
