Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Ex Zionsre.tse.
terne blev ubeskrivelig. Siden de d.
1ste Juni passerede Ørkney-Øerne
havde de intet Andet set end det
vikle I lav, samt et eller andet Fartøj
en Gang imellem. Hvor
kjærkomment Synet af det grønne Land nu
var bleven! Paa en Gang glemtes
den lange og kjedsommelige Rejse.
De Syge bleve som ved Tryllekraft
helbredede, og Flere, som havde
opgivet Haabet om at holde ud til
Rejsens Ende, fik pludselig nyt Haab og
bestemte sig til at leve — og de
levede. Anderledes var det med et
ungt Menneske, der led af periodiske
Vanvittighedsanfald. 1 det Øjeblik
der blev Tale om, at Land var i Sigte,
banede han sig Vej igjennem de
sammenstimlede Mennesker og hoppede
overbord, tro til en fix Ide, han havde
faaet om, at han aldrig vilde se
Amerikas Land. En Baad kappedes i
største Hast, og Skibet drejedes
omkring, men den Ulykkelige var og
blev borte. Han var muligvis
bleven et Bytte for en Stime store Fisk,
der netop den Dag fulgte Skibet.
Man lagde forresten Mærke til, at
strax førend de forskjellige Dødsfald
indtraf, fulgte gjærne en Mængde
Hajer og andre Storfisk i Skibets
umiddelbare Nærhed, ligesom om de
forventede et Offer. Den
Ulykkelige havde ingen Nærpaarørende
ombord, hvisaarsag hans bedrøvelige
Endeligt intet vedvarende Skaar
gjorde i Selskabets Glæde.
Henimod Aften sejlede „Kenilworth"
ganske tæt ved Long Islands Kyst, Sandy
Hook passeredes, og Kl. 12 om
Natten kastedes der Anker paa
Kvaren-tænepladsen ved Staten Island.
Om Morgenen cl. lGde vare
Emigranterne tidligt paa Benene. De
skulde nu rigtigt mætte sig ved Synet
af det Land, hvor til de havde
længtes saa længe efter at komme, og
hvorom de i deres Fodelande havde
sunget og glædet sig saa mange
Gange. „Hvilket yndigt Land,"
gjenlød det næsten fra alle Munde,
da en efter en Anden ståk Hovedet
ud af Storlugen. Og det var
Sandhed. Fra Kvarentænepladsen at skue
ud over Bugten eller den store
Naturhavn ved New York, omgivet, som
den er, af Stæder, Landsbyer,
Villaer, Skov osv, er ligefrem
henrivende, og netop ved Dagens
Frembrud, da den friske Morgenvind
bragte en behagelig Duftning fra det
Grønne ud til Skibet, gav Alting det
behageligste Indtryk.
Kl. 7 Form. kom der Doktor
ombord, og efter at alle Emigranterne
havde passeret forbi ham og han
havde forvisset sig om, at der ingen
smitsom S}’ge var ombord, lettedes
der Anker og „Kenilworth" sejlede
ind i Havnen, men lagde sig atter til
Ankers tæt udenfor Castle Garden.
Kunde Emigranterne nu blot have
kommet i Land strax, havde Alt
været godt, men af en eller anden
Aarsag kunde dette ikke ske, thi de
maatte ligge der hele Dagen, udsatte
for den brændende Solhede, der blev
stærkere og stærkere, jo længere det
gled op ad Dagen. Til de
Ombordværende, som indtil for faa Dage
siden havde været i den kolde Taage
i Nærheden af Isbjærge, var denne
pludselige Forandring næsten
utaalelig. Flere af de allerede saa stærkt
medtagne Patienter fra Søen fik
saaledes ogsaa nye Angreb af
Sygdomme, som siden kostede dem Livet.
Ældste Thomas Taylor, der
fungerede som Kirkens Emigrationsagent
dette Aar, kom strax ombord,
ledsaget af en Ældste AV. H. Folsom,
men det lykkedes ham ikke at faa
Selskabet i Land forend den folgende
Dags Formiddag, da man i en Varme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
