Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter O. Hansens Autobiografi.
335
Kone og mit förste Barn var iblandt
de Udvandrende. Barnet var da fem
Maaneder gammelt, og forend jeg
saa’ ham igjen var han tre Aar.
Broder Willard Snow, som da var
Præsident over Missionen, rejste
ogsaa med til Liverpool. Da jeg kom
tilbage til Kontoret fandt jeg, at
Broder Halin, med lidt Hjælp af
Brodrene Weihe og Lorenzen, havde
udfort Alting efter mine foreskrevne
Bestemmelser, hvorover jeg blev
meget glacl. Af „Skandinaviens Stjerne"
og andre Skrifter maatte vi 11 cl 1V c
flere og flere, eftersom Missionen ud-
O 1
bredte sig overalt, hvor Lejlighed
gaves til at forkynde Evangeliet.
Om Sommeren 1853 bortrev Kolera
over 5000 af Hovedstadens Beboere
i en Tid af to Maaneder, og
deriblandt var min Fader. Han gik bort
med Had i sit Hjærte mod mig og
min Mission. Kort derefter skete
det, at en Broder, der indtog en hoj
Stilling, fandtes at have overtraadt
det sjette Bud. Dette blev e i saare
uhyggelig Sag, og gjorde os megen
Sorg. Samtidigt med dette indtraf
et andet sorgeligt Tilfælde, idet min
daværende bedste Ven, Præsident
W. Snow, blev syg og sindsforvirret
og forlangte at blive fort til
Liverpool, ledsaget af begge sine
Kaad-givere, nemlig mig og H. P. Jensen.
Vi gjorde efter hans Ønske, men for
vi naaede England, blev han
overvunden af en grusom Feber, der
havde Døden til Følge ; og eftersom
Kaptejnen ikke turde føre Liget til
Land fordi Kolera grasserede i
Kjøbenhavn, maatte vi lade det
nedsænke i den vaade Grav, iført det til
Præstedømmet hørende
Underklæder. Vi fortsatte vor Rejse ligefuldt.
Der var da ingen af de Tolv i Europa,
men Ældste Samuel AV. Richards
præsiderede. Vi gave ham en nøj-
agtig Underretning om alt det
Forefaldne, hvilket var hverken mer eller
mindre end et kraftigt Angreb af
O O
Alørkets Magter paa den spæde
blomstrende Mission. Præsidenten blev
slagen og maatte dø. Der vare fire
andre af Herrens Salvede, to i Norge
og en paa Bornholm, men de havde
nok at gjøre, hvor de vare, og kunde
ikke komme mig til Hjælp. De
vidste næppe,hvorlunde det stod til med
os, og den Lille maatte udføre
Kampen alene, med Undtagelse af den
usynlige Hjælp, uden hvilken ingen
almindelig Mand kunde have udholdt
en saadan Storm. Broder Van Cott
blev beskikket til at rejse med os til
Kjøbenhavn og at overtage
Missionens Bestyrelse, hvortil han snart
viste sig særdeles duelig. Efterdi
han var ukjendt med vort Sprog,
maatte han naturligvis gjøre Brug af
mig som Tolk. Dette vakte en Del
Misundelse, og der dannede sig en
hemmelig Sammenrotteise mod mig ;
en Klage blev skreven og fremlagt
for Præsidenten. Dette var meget
uhyggeligt, men jeg vidste mig fri
for nogensomhelst Overtrædelse eller
uredelig Handling, og derfor
frygtede jeg ikke mine uerfarne
Angriberes dumdristige Adfærd. Alin
Præsident raadede mig til ikke at blive
vred, og Sagen blev drøftet af ham
med megen Visdom, Stiä at den
ondskabsfulde Plan, som var lagt for at
skade mig, blev aldeles til Intet.
Dette var en af mit Livs haardeste
Prøver, men ingenlunde vilde jeg nu
sælge den for nogen Pris.
Sildigt om Efteraaret afgik den
tredie Immigration under Ledelse af
IL P. Olsen. II. P. Jensen rejste til
samme Tid, men Præsidenten valgte
’ o
ingen n}’ Raadgiver i hans Sted. Vi
havde da en glædelig Tid, og
Missionen trivedes og voxede stærkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
