Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Tale af Ældste C.
C. A. Christensen.
gaaende Guds Kirke i gamle Dage,
samt de Trængsler, Prøvelser og
Forfølgelserne Hellige den Gang maatte
undergaa. Vi kunne ogsaa
gjennemlæse vor egen Kirkes Historie i denne
Uddeling, i de Aar, som ere
forgangne, og lære en Del derfra. Vi
leve i Dag i en ligesaa
betydningsfuld Tid, som nogensinde har været.
Der var en Tid, som var tildels lig
denne, hvorom Frelseren talte, da
han advarede sine Disciple om sit
eget Endelig-t. Han henviste til de
o o
gamle Skrifter, hvor der siges, at
Menneskene skulde slaa Hyrden og
Hjorden skulde adspredes. Han
hentydede herved til sin egen Lidelse og
Død og de Helliges Adspredelse over
hele Jorden. Dette var paa en Tid,
som for Disciplenes Øjne saa’ mørk
ud, og de følte sig fortabte. De
vare bedrøvede og talte med
hverandre om, hvorledes det nu skulde
gaa. De havde nu i tre, fire Aar
hver Dag været under deres store
Herres og Mesters umiddelbare
Vejledning. I Alt kunde de spørge ham
til Raads, ja selv hans blotte
Nærværelse var dem Nok, thi de følte
da, ved den Inspiration og
Indflydelse, der udstrømmede fra ham,
som om de kunde gaa gjennem Liv
og Død, Ild og Sværd ; Intet kunde
formaa dem til at forsage ham eller
knække deres Mod. Men nu var
han lagt i Graven, og denne var
omgiven af en Vagt af romerske
Soldater for at forhindre dem fra at
komme det nær. Som de nu stode
og talte med hverandre, se da stod
Herren selv for dem og begyndte at
tale til dem og oplode Skrifterne for
dem. De kjendte ham imidlertid
ikke, og drømte kun Lidet om, at
Jesus saa’ saaledes ud i sin
opstandne Skikkelse, og først da han
gik med dem ind i Huset, og de bøde
ham Brød, og han velsignede det,
se, da oplodes deres Syn og de
kjendte ham, men da forsvandt han.
De sagde da til hverandre: Brændte
ikke vore Hjærter i os, da han talte
til os paa Vejen og oplode Skrifterne
for os. De havde havt en underlig
Følelse i deres Hjærter, som de ikke
kunde gjøre sig selv Rede for. De
kjendte ham ikke, før han begyndte
at bryde Brødet og velsigne det.
Disciplene bleve sidenefter, paa
Grund af Forfølgelse, spredte i alle
Retninger, men i Stedet for at
underkue Herrens Værk, som de
arbejdede for, og den Gjerning, som
deres Herre ogMester havde lidt Døden
for, saa blev denne Forfølgelse
Midlet til yderligere at grundfæste den,
og herfra skriver sig den gamle
Talemaade, at ,,Martyrenes Blod er
Kirkens Sæd." Jo mere de bleve
drevne — jo mere de bleve forfulgte,
bagtalte, beløjede og mishandlede,
desmere Fremgang vandt de, og
desmere Interesse vakte de blandt det
Folk, hvorhen de bleve drevne, ikke
af eget Valg, men fordi de vare
nødsagede dertil, paa Grund af de
trykkende Omstændigheder, der omgave
dem. Dette bevægede dem til at
søge Tilflugt blandt fremmede
Folkeslag.
Vi finde i vor nærværende Tid, at
Satans Magt igjen er i Virksomhed.
Vi finde mange af vore ledende
Brødre nødsagede til at forlade deres
Iljem, skjule sig eller forlade Landet.
De ere Kirkens ledende Mænd, dens
Støtter, de mest fremragende blandt
os, der troligen fulgte Herrens
Befalinger, der have gjennemgaaet de
største Prøvelser, og saa gode Mænd,
som vor Kirkes Historie kan opvise;
det er dem, som vi ikke kunne finde
nu, som vi ikke se omkring os,
saaledes som vi ere vante til. Om vi øn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
