Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19 Tale af Ældste C.
C. A. Christensen.
skede deres Bistand med et godt
Raad eller vi søgte Oplysning om Et
eller Andet,som vi kunde have Grund
til at søge til dem for, vilde vi ikke
kunne finde dem. Vi læse om,at der
var en Tid talt om i gamle Dage, da
Aposle og Profeter og hellige Mænd
vare nødsagede til at skjule sig og
søge Tilflugt i Klippernes Kløfter og
klæde sig i Dyrenes Huder og paa
forskjellige Maader søge at omgaa
deres Forfølgere som bedst de kunde.
Det var for deres Tros Skyld og fordi
de havde gjort, som Herren befalede
dem, men ikke for deres
Ugudeligheds Skyld, eller Uærlighed, eller
slet Vandels Skyld ; de maatte gjøre
det for deres Tros Skyld. Verden
forstod dem ikke. Vi kunne let faa
et Indblik i hvorledes Saadant kan
gaa til. Da de Rige og Mægtige,
Jordens Herrer, Myndighederne,
Politiøvrighederne og Andre ikke havde
Love, der vilde passe paa de Hellige,
saa udstedte de andre selv, som de
vare visse paa maatte bringe de
Hellige til at blive Overtrædere. Vi
kunne gaa tilbage til Daniel, og i
hans Historie finde et Sidestykke
hertil. Kongen udstedte den
Gang-Love, der vare beregnede paa at faa
Daniel og andre hellige Mænd til at
brj’de dem og vise, om de vilde
adlyde Gud mere end Menneskene.
Daniel var en vis Mand, endskjøndt
han kun .var ført til Babylon, som en
Træl, havde han ved Studium ok In-
/ o
spiration fra det Høje vidst at drage
Nytte af alle de Hjælpekilder, han i
sin Ungdom kunde skaffe til sin
Raadighed. Han var en udmærket ung
Mand. Ilan frygtede Herren og søgte
Visdom ved at studere de hellige
Profeters Udsagn. Foruden det var
han vel bekjendt med det Lands
Love, hvori han befandt sig, og da
han desuden var vel bevandret i alle
Videnskaber, og forstod det
babyloniske Riges politiske Situation, blev
han snart en af Landets fornemste.
Mænd, og Kongen valgte ham til sin
første Minister samt søgte hans Raad
i alle vigtige Sager. Dette vakte,
som naturligt var, Misundelse hos
visse Mænd, hvis Dannelse,for at
opnaa Stillinger i Staten, havde kostet
mange Penge. Daniel i al sin
Storhed og med al den Indflydelse, han
havde hos den kongelige Regjering,
flygtede dog Herren mere end
Kongen og vilde aldrig opgive sit Forhold
til Herren. Da hans Fjender derfor
tilsidst havde prøvet forskjellige
Midler, besluttede disse
Hofkavalerer at faa udstedt en Lov, som de
viste Daniel vilde overtræde. De
forlangte af Kongen, at han skulde
udstede en Lov, der i tredive Dage
skulde forbyde ethvert Menneske i
Riget at bede til noget andet Væsen
end Kongen. Daniel tog ingen
Hensyn til denne Befaling, inen bad tre
Gange om Dagen, ligesom han pleiede
til sin Gud, der bor i Himlen, og han
gjorde det ikke i Løndom, men
lukkede sit Vindue op, saa at alle kunde
se ham. Følgerne blev, at Kongen
lod ham kaste i Løvekulen, hvor den
visse Død syntes at stirre ham imøde ;
men Herren sendte sine Engle til at
beskytte ham. Kongen var
imidlertid ængstelig og urolig, thi han
vidste, at den Gud. som Daniel tilbad,
var mægtig, og kunde, om han vilde,
beskytte Daniels Liv. Han kunde
derfor ikke faa hverken Søvn eller
Hvile gjennem Natten, og tidlig om
Morgenen stod han op og gik til
Løvekulen og raabte: ’Daniel, hvorer
Du?’ og som han havde forventet,
svarede Daniel: ’Se her er jeg’. Nu
saa’ Daniels Fjender, at Herrens
Magt var tilstede, saa at sige midt i
Dødens Afgrund. Dem, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
