Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Tale af Ældste C. C. A. Christensen.
Alt, at vore Forfædre levede mange
Tusinde Mile fra de Steder, hvor
Evangeliet fandt os. Vore egne
Folketraditioner om Odin og Aserne
pege i den Retning, og vi finde, at
vore Forfædre ere komne fra det
indre Asien eller Rusland i
Nærheden af det kaspiske Hav, et Sted,der
kaldtes Asgaard eller Asaland, efter
hviket de toge Navnet Åser. Naar vi
lede op i de jødiske Optegnelser
finde vi, at de sidste traditionelle
Spor af de ti Stammer netop ere
tabte i disse Egne.
I de Dage var Rusland et stort
Skovland, med Moser og
ufremkommelige Moradser, og derfor tabte man
dem snart ogsaa af Hukommelsen.
De gik imidlertid nordpaa, men
Nogle bleve uden Tvivl tilbage paa
Vejen; hele Familier ere muligvis
blevne gifte med de ældreindbyggere,
der havde beboet Landet i flere
Hundrede Aar. Men flere Grene af
disses Efterkommere naaede omkring
Østersøen til de nuværende
skandinaviske Lande og spredte sig ud og
blandede sig med de gamle
Indbyggere, og forplantede sig op til vore
Dage. Derfor er det ikke Noget at
forundre sig over, at vi ere af Israels
Hus, naar vi erindre Abrahams
Forjættelse, at i hans Sæd skulde alle
Jordens Slægter velsignes. Det var
ikke Abrahams egne Beregninger,
o o o ’
som gjorde alt dette, eller tilfældige
Omstændigheder alene, men
Omstændigheder, der vistnok vare
meget ubehagelige i mange Tilfælde, og
beregnede paa at rykke op med Rod
og Gren. Men det blev Midlet til at
bringe dem did, hvor vi nu tinde
Sporet af dem igjen.
Nu ere vi samlede her i Zion; vi
have været her i disse Bjærge i en
30—40 Aar, og Herren har i Sinde
at forløse os fra vore Fjender, men
han vil først tillade dem at gaa
til en vis Grænse. Vi kunne
godt ligne vore Fjender ved den
taabelige Mand, der tabte et
Seneps-korn i sin Have. Kornet voxede op
og spredte sine Grene og bar Frø,
men i Stedet for at oprykke Planten
ganske forsigtigt, slog han i sin Vrede
til den med sin Stok, saa at Frøet
spredtes over hele Haven. Maaske
ville de gjøre ligesaa her, saa at vi
ikke alene sprede os over hele dette
Territorium, men ogsaa til de
omliggende Territorier, og tilsidst flnde
de os tilbage i Jackson County,
Missouri. Herren kan afstedkomme
saadanne Begivenheder,der ville
tilintetgjøre vore Fjenders Planer, skjøndt
det vil være meget ubehageligt at
skulle forlade vore Familier, som vi
elske og have levet sammen med og
opholdt i saa mange Aar. Men
Herrens Haand er i dette, og noget
Forunderligt vil blive Resultatet, saa at
de Vises Visdom skal forgaa derved,
og de Forstandiges Forstand skjule
sig. Dette staar i Forbindelse med
Lignelsen, som Herren fremsatte om
Stenen, som Bygmesteren forstødte,
,,Se jeg sætter i Zion en
Anstødssten og en Forargelsesklippe, og det
skal ske, at hver den, som støder sig
paa denne Sten, skal sønderstødes,
men hver dén, som den falder paa,
skal den knuse." Ligeledes: ,,Den
Sten, som Bygningsmændene
forskøde, er bleven til en
Hovedhjørnesten." Dette er sket af Herren og
underligt for vore Øjne.
Nu, vi finde, at der er Noget i
Zion, der er en Anstødssten, som
Frelseren sagde; men vore Fjender
ville ikke kunne flytte den; den maa
blive der saalænge Herren tinder for
godt. Vi maa ikke tabe Modet; ikke
frygte mere end Daniel gjorde, da
Kongen forbød ham at bede. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
