Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Ældste J. J. M. Boh’ns Biografi.
flygtede Gad og aabnede sine
Vinduer for at Alle kunde se ham. Jeg
vil ikke sige, at vi just skulle gjøre
som han i dette Stykke, men vi skulle
ikke frygte og skjælve for at tjene
Gud mere end Menneskene. Vi have
annammet Forjættelserne; vi have
indgaaet Pagter, der ville bringe os
alle Velsignelser, om vi ikke lade
dem slippe os afhænde; de ere
ligesom Vexlerne paa en Bank ; saalænge
vi have dem, kunne vi trække paa
Banken, men miste vi dem, er vor
Indtægtskilde derved standset.
Herren har tilsikret os Løfter og
Forjættelser, men det er paa Betingelser af,
at vi vise Lydighed.
Brødre og Søstre, lad os holde os
nær til Herren og tjene ham, elske
hverandre og stræbe fremad i Alt,
hvad der kan fremme os i det Gode,
og fuldende vor Bane her paa
Jorden til Herrens Ære. At dette maa
ske, er min Bøn i Jesu Navn. Amen!
ÆLDSTE JACOB J. M. BOHNS AUTOBIOGRAFI.
Naar vi om os selv vort. Levnetsløb skrive,
Vi gjærne goclt Vidnesbyrd søge at give,
Vi Fejler og Svagheder dunkelt berøre,
Thi Saadant kun Nmærte til Hjærtet os føre.
Men den, som er ærlig og ydmyg i Sinde,
Ham Herren vil hjælpe til Sejren at vinde;
Thi Gud han alene hans Hjærte fuldt kjender,
Til ham han i Kampen for Styrke sig vender.
Og Aanden, den rene, den varme, med Lvs,
Med Iver og Styrke og Kjærligheds Kys,
Med Seglet paa Kronen og Livenes Arv,
Samt Lægedoms Balsam til Legemets Tarv,
Gud sender i Naade, og Støvet bli’r stærk,
Til at fremme Guds Ære og Saligheds Værk.
Foruden Guds Bistand vi længst var
bortgangen
Fra Vejen, den trange, fra Præstedoms
Rangen;
Og Borgerskabs Brevet til Livenes Stael
Vi havde forloret, og sørgende sad.
Men nu vi i Haabet og Troen kan sjunge
Med Fryd udi Hjærtet og jublende Tunge:
, .Pris være vor Gud, som af Naade os
kaldte;
Ved ham vi skal sejre og blive udvalgte.’’
Jeg Jacob Johannes Martinus Bohn
blev født i Aalborg,Danmark, d.27de
April 1823 af Forældrene Andreas
Sebastian Bohn og Dorthea, født
Kühn. Min Fader havde været
Militær fra sin Barndom indtil sit 30te
Aar, da han blev udnævnt til
Løjtnant i Armeen, hvilken Ansættelse
han frasagde sig og tog sin Afsked.
Han havde erhvervet sig megen Kund-
skab, og var derefter Skolelærer 1
mange Aar. Omtrent i sit 31te Aar
blev min Moder nedlagt paa et
langvarigt Sygeleje, som foraar sagede, at
min Fader begyndte at ydmyge sig
for Gud og grundede paa den hellige
Skrift, som dog i Stedet for at give
ham Fred, Trøst og Lys, ved
Mørkets Indflydelse bibragt den Ide, at
han var den største af alle Syndere,
foruden Haab om Frelse. Han bad
alligevel meget til Herren og
formanede idelig sine Elever til at frygte
Gud, og ved Poesi og Afbildninger
af den korsfæstede Frelser, som og
med P^ormaninger til Alle, han kom
i Berørelse med, anstrængte han sig
at omvende dem til at tro paa den
Herre Jesus. Til samme Tid syntes
næppe en Straale af det evige Livs
Haab og Glæde at skinne ind i hans
beklemte Bryst. I en saadan
Tilstand henlevede han omtrent fem
Aar, i hvilken Tid han ofte, til min
Moders store Bedrøvelse, fjærnede
sig fra Hjemmet og skjulte sig i
Skovene for der at faste og tilbede Gud,
og han var ofte borte mange Dage,
uden at min Moder vidste, om han
var levende eller død. Endelig kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
