Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Ældste J. J. M. Boh’ns Biografi.
han hjem en Dag og sagde: „Nu har
jeg gjort et Løfte til Gud, om at
faste og bede indtil han aabenbarer
sig for mig, hvadenten til Frelse eller
Fortabelse, thi jeg kan ej udholde
længere at leve i saadan Uvished."
Min stakkels Moder — en ærlig Sjæl
— som da ingen aandelige Begreber
havde, græd og sagde, at saa vikle
han dræbe sig selv, thi han vilde
aldrig faa Aabenbaring fra Gud derom.
Han gik derpaa ned i Kjælderen
under Huset og lagde sig ned paa det
kolde Stengulv, hvor han anraabte
Gud om Naade og bad inderligt, at
Herren, som aabenbarede sig for
Patriarkerne og Profeterne, vilde
aabenbare sig for ham og fortælle,
om han kunde erholde
Syndsforladelse.
Efter at han havde været et Døgn
i Kjælderen, stedse bedende,
hidkaldte Moder to af Byens frommeste
Præster, som kom ned og fandt ham
liggende, fremførende sin Klage
folden Almægtige ; de trøstede ham og
smigrede ham med hans rene,
moralske Liv, at hans Sorg var altfor
overspændt, og at han kunde finde fuld
Forvisning i Bibelen om Frelse, og at
Jesus havde lidt for Syndere, men at
Gud aldrig aabenbarede sig mere for
Mennesket. Han svarede, at han
havde lagt sin Sag for Gud, som har
Almagt i Himlen og paa Jorden, og
som aldrig forandres; derefter
prøvede de med Magt at rejse ham op,
men han var en stor og tung Mand,
og de kunde ikke gjøre det, hvorfor
de maatte gaa bort med uforrettet
Sag. Uagtet hans Lemmer vare
opsvulmede, vedblev lian i trende Døgn
saaledes at anraabe Gud.
Hvad jeg her beretter er efter min
Moders Meddelelse til mig, da jeg,
syv Aar efter min Faders Død, søgte
at kundgjøre Baptistlæren for hende,
men som hun ikke kunde tro. Moder
bemærkede: „Jeg kan næppe tro, at
Guds rigtige Kirke, som din Fader
spaaede om, er Baptisterne." Jeg
havde vel hørt om Faders
forunderlige Ideer, som Alle kaldte dem;
men denne Aftenstund fortalte
Moder grædende om hans Sjæls
Lidelser og sagde til mig: ,,Efter at
din Fader saaledes havde været i
Kjælderen i tre Døgn kom han op til
mig s3rngende af Glæde, men et
forunderligt Lys skinnede om hans
Ansigt, som næsten forfærdede mig,
idet han udbrød : ’O, Dorthea! Hjælp
mig at lovprise min Forløsers Navn,
thi nu ved jeg forvist, at mine
Synder eie mig forladte.’"
Senere fortalte han, at efter at han
længe havde paakaldt Herren, blev
han omringet af et forunderligt
Mørke, som syntes at ville fortære ham,
og dernæst saa’ han en Afgrund
aabne sig for ham, og han saa’
Mørkhedens Fyrste samt utallige onde
Aander, der truede med at drage
ham ned i Afgrunden ; men han
vedblev, da han ikke længere kunde
bede med Ord, at anraabe Herren i
sit Sind om Frelse, da med Ft en
skinnende Glans opiyste den mørke
Kjælder, og i Lj^sets Midte lod
Frelseren sig tilsyne og sagde: „Andreas !
dine Synder ere Dig forladte, staa op
i Fred!"
Han havde fra den Stund af et
roligt Sind og frydede sig i Gud, og
søgte at leve et helligt Liv, for
hvilket han blev bespottet af Verden.
Førend hans Opvækkelse blev han
kaldet den høje eller smukke Bohn,
men nu blev han kaldt til sin
Dødsstund den hellige Bohn, og hans
Børn bleve af Byens andre Børn
titulerede den hellige Bohns Unger.
Forsaavidt jeg kan fatte, ved at
mindes hans Samtaler meel mig,havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
