Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Ældste J. J. M. Boh’ns Biografi.
Store og Embedsmændene i Randers,
og var af Stiftsamtmanden valgt til
Præses i en Skrædersag, som to
Gange havde været for Højesteret
og en Gang for en Komite af
Skræ-dere, men nu endelig for sidste
Gang skulde afgjøres ved en
Over-komite, og medens Broder
Christiansen sad hjemme i mit Hus og ventede
for at døbe mig, var jeg for sidste
Gang forsamlet med Oldermanden
og to andre Skrædere for at afgjøre
Sagen. Efter at jeg havde forfattet
Domskonklusionen og vi havde
underskrevet samme.bød jeg D’Herr.
Skrædere Farvel, og de saa’ mig
aldrig mere.
Da jeg kom hjem sagde min
Hustru, til min store Glæde, at hun
ogsaa vilde døbes, og vi bleve begge
døbte i den kolde og mørke Nat,
udenfor Byen under et heftigt
Regnvejr. Vi fik Haandspaalæggelse da
vi kom hjem igjen og frydede os i
Herren. Næste Morgen rejste jeg
med Broder Christiansen til Aalborg
og blev med Glæde modtaget af
Søskende, og især af dem, som i
fordums Dage tilligemed mig vare
Baptister. To Dage efter blev jeg
ordineret til Præst. Jeg flyttede
strax med min Familie til Aalborg,
og i Forening med andre Brødre gik
jeg ud og prædikede Evangeliet,først
i Omegnen, og senere i Jetzmark,
Vendsyssel, hvor jeg ved Juletider
døbte syv Personer. Mit Legeme
havde været svagt i flere Aar, men
efter Daaben blev jeg ved
Præstedømmets Bøn nogenledes styrket og
vandrede mange Mile i Vendsyssel,
vidnende om Evangeliet fra Hus til
Hus. Ved Nytaarstider stod jeg en
Nat i den kolde Nordsø over en halv
Time og døbte 13 Personer. Da
min Dagbog er bortkommet kan jeg
ej nøjagtigt beskrive min korte Mis-
sions Virksomhed. Men Poesiens
Gaver, som Herren havde givet mig,
kunde nu ikke ligge sovende i mit
Bryst, thi jeg begyndte strax at
forfatte Sange om det store
Sidste-Da-ges Værk, og naar jeg, hungrig og
træt, satte mig ned ved Vejsiden,
fremtog jeg min Dagbog og, efter at
have paakaldt Herrens Navn, følte
jeg mig ofte tilskyndet til at give
mig Musikens Gudinde i Vold,
indtil jeg havde nedskrevet en Sang
eller nogle Vers. Den første Sang,
jeg forfattede, var: ,,Stem op i Fryd,
o Zions Sønner,’-og jeg
vedblev,indtil jeg havde tredsindstyve Sange.
Den 12te Aug. 1852 blev jeg i
Generalkonferencen i Kjøbenhavn
ordineret til Ældste og kaldet til at gaa
til Lolland og Falster, over hvilken
Konference Joh. Svenson i lang Tid
præsiderede. Det var et haardt Sted
at gaa til for en Mand med et svagt
Legeme, cla stor Forfølgelse netop
rasede der mod de Hellige, og
Broder Knud IL Bruun var nyligen
med Nød og næppe undsluppet der
fra med Livet. Men jeg stolede
paa Herren og blev paa forunderlige
Maader bevaret fra vore Fjenders
Vold. Jeg skal her blot berøre nogle
faa Tilfælde:
I Forening med en Broder
Poulsen, som senere blev arresteret og
sad i Fængsel en Tid paa Lolland,
under Paaskud af Løsgængeri,
besøgte vi en Mand ved Navn Jensen,
der senere har boet i Ephraim,
San-pete County. Han var Skovfoged
da han og Familie begyndte at søge
efter Sandheden, og hans Hustru
især havde stor Tro paa Evangeliet.
Da vi ved en vis Lejlighed i
Juledagene sad og samtalede med vore
Venner dersteds, kom Vester
Utter-levs Sognefoged, i Forening med fem
eller sex andre Mænd, ind i Husetog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
