- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Fjerde Aargang /
32

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Ældste J. J. M. Boh’ns Biografi.

forlangte Brændevin, hvilket Jensen
sagde, han ikke havde. Derefter
spurgte de om hvad det var for Karle,
der vare i Huset. Jeg tog Ordet og
svarede, at vi vare Evangeliets
Forkyndere, hvortil en af Mændene
bemærkede: ,,Ja, min Sandten, det kan
jeg vel tro, thi han der (pegende paa
Poulsen) sagde forleden Dag til mig,
at jeg vilde gaa til Helvede. Jeg
tog Ordet og sagde, at han vistnok
havde misforstaaet ham, og
bemærkede tillige, at Poulsen var ung og
uerfaren, samt at han maaske imod
sin Villie havde udtrykket sine
Følelser med upassende Ord. I samme
Øjeblik vendte jeg mig til Poulsen og
sagde: „Du maa altid erindre, at vi
ikke ere udsendte for at fordømme,
men at forkynde Saliggjørelsens Vej."
Disse faa Ord, talte i Sagtmodighed,
formildede Manden, som før brusede
af Vrede. Den samme Mand havde
Sommeren forud forbandet Broder
Forsgren, Svenson og mig, da vi gik
paa Gangstien gjennem hans med
store Sten opfyldte Græsgang; og
han sagrie nu til de Andre: „Jeg kan
se, at denne er en fornuftig Mand,
men han (Poulsen) er en uforstandig
Dreng.’’ Jeg fik nu lidt mere Mod
og sagde, at dersom de ønskede det,
vilde jeg fra Bibelen bevise
Rigtigheden af vor Lære. Dertil gave de
deres Bifald, og efter at jeg havde
talt og læst for dem en liden Stund,
kunde jeg forstaa, at tre eller fire af
dem bleve venligsindede mod os og

især Frederik, den vrede Mand.
Sognefogden og de Andre kunde
derfor ikke gjøre os Fortræd.

Efter at jeg havde aflagt et langt
og godt Vidnesbyrd for dem gik de
bort i Fred, medtagende deres store
Egestokke, som de sandsynligvis
havde skaaret for at ville kristne os
med dem. Da ogsaa vi vare i Færd
med at forlade Huset sagde Jensen
til os: ,,Det er bedst, at I forblive
her i Nat, thi maaske de lurer paa
Eder i Skoven, og da kunne I ikke
binde dem med gode Ord." Vi
takkede for Tilbudet og bleve der
Natten over.

Samme Nat drømte jeg, at jeg
vandrede alene, og min Vej førte
igjennem en Lund, i hvilken Træerne
stode meget tætte. Et stortUliyre kom
efter mig og jeg løb af alle Kræfter
for at komme ud, hen paa den anden
Side af Træerne, men de vare saa
tæt indviklede med fine Snorer, at
jeg maatte gjøre mange Bevægelser
og Omdrejninger for at komme ud,
men omsider lykkedes det mig at
komme ud paa fri Mark, og derpaa
vaagnede jeg. Jeg fortalte min
Drøm til Broder Poulsen og sagde,
at Djævelen vilde søge at fange og
skade mig ved Præstelist; men at
jeg havde set, at Herren vilde bevare
mig. Vi rejste strax til Thoreby,
hvor der vare 13 Medlemmer af
Menigheden. Vi prædikede i to
Forsamlinger og døbte syv Personer.

(Fortsættes.)

MORGENSTJERNEN, et Maanedsskrift, indeholdende Taler af
Kirkens ledende Mænd, biografisk? Sknzfr, historiske Afhandlinger osv.,
udgives af Jenson & Orlob, Salt Lake City, og udkommer den Iste i hver
Maaned som Følgeblad til Utah Posten, tilligemed hvilken den koster $2.25
om Aaret i Forskud, med Porto iberegnet. Alene koster den $1.00 om Aaret.

Kontor: Second West Street Nr. 154 N.

Adresse: Jenson & Orlob, P. O. Box 500. Salt Lake City, Utah.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free