- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Fjerde Aargang /
42

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Ældste J. J. M.

Boh’ns Biografi.

Aftryk for Korrekturlæsning. Vi
rettede enhver Trykfejl, men da
Bogen udkom, havde Sætterne til vor
store Bedrøvelse, ikke rettet en
eneste Fejl.

Jeg havde arbejdet hele Sommeren
og til sent ud paa Efteraaret med
Bogen. Og tilsidst betalte jeg tre
Mark for et Exemplar af min egen
Salmebog.

En lille Smule Erkjendtlighed,
Forekommenhed og Visdom er ofte
ligesom Honningkage for smaa Børn
og glæder Hjærtet, hvorimod
Uer-kjendtlighed ofte er ligesom en Sten,
givet til Barnet, naar den forventer
Sukkerkage. Salmebogen, der,
skjøndt den havde sine
Ufuldkommenheder, blev baade til min og C.
C. A. Christensens Bedrøvelse
saaledes ramponeret ved P. V. Poulsens
Bearbejdelse af samme, at meget af
Aandens Enfoldighed, samt
opløftende Ideer og Tanker borttoges og
i Stedet for indførtes paa flere Steder
intetsigende og døde Rimsintentser.
Mit Navn er anført for kun 43 Sange,
hvorimod 72 af min oprindelige
Forfattelse endnu ere levnede i Bogen ;
men mange af mine allerbedste
Sange ere udelukkede af Bogen, som
for Exempel:

, ,Over Havet hist og grønnne Sletter",

,,Op i brave Zions Herolder!" og

,,Fremad, frem mod Zions Bjærg!"

Jeg maa bemærke, at ved at
forbedre eller forandre Poesi, maa man
være meget forsigtig, og søge at
indføre de originale Meninger,
forsaavidt de ikke ere stridende mod
Sandheden, og ikke fordærve eller
foragte Forfatterens haardt udførte
Arbejde simpelthen for Rimets Skyld.
Imidlerrid vil jag indrømme, at paa
flere Steder i Bogen ere Rettelserne
nogetledes gode.

Jeg ønskede inderlig med Familie

at udvandre til Zion med den næste
Emigration, men mine Smule Midler
vare forlængst forbrugte paa
Missionen og under Arbejdet paa
Salmebogen. Min Hustru arbejdede
flittigt med at sy for Hofskræderen og
Andre samt gjorde Alt muligt for at
fremskynde mig til Udførelsen af
Herrens Gjerning; men jeg havde
taget den Bestemmelse at ville vente,
indtil Herren vilde aabne Udvej eller
indtil Nogen selv vilde tilbyde at
tage os til Zion.

Vor gamle højtelskede,
hedengangne Broder Bent Nielsen havde
hørt mig prædike i en Forsamling og
sendte mig Bud om at komme og
besøge ham ; jeg havde aldrig før talt
med ham. Efter en kjærlig
Modtagelse og Opvartning i hans Hus,
spurgte han mig, om jeg skulde rejse
til Zion. Jeg svarede,at jeg ønskede
det gjærne, men havde ingen
Midler. .,Ikke Andet" sagde han, ,,jeg
vil betale for Dig og Familie." Jeg
blev saa inderlig glad at jeg
omfavnede ham, og jeg kunde næppe sige
Tak, thi vi græd begge af Glæde.
Derefter sagde jeg: „Kjære
Broder! jeg ved ikke, hvorledes jeg kan
takke Dem, men om Gud vil hjælpe
mig, skal jeg ærlig tilbagebetale
Dem;" hvortil han svarede : ,,Nej
Broder Bohn! Du skal aldrig betale
mig, thi Du arbejder for Guds Rige."
Jeg var paa den Tid endnu ikke
færdig med Salmebogen, og jeg
forfattede flere Sange i hans IIus.

Broder Nielsen skulde imidlertid
sælge sin store Gaard, og han bad
mig at følge med og være ham
behjælpelig ved Salget, da han vidste
at jeg havde været Kontorist og
kjendte til saadanne Forretninger.
Hans Hustru og Søn Jørgen sagde
til mig, før vi kjørte til Kjøbenhavn :
„Broder Bohn! se at tage lidt Haand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:27:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/4/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free