Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
gjengivet den evige Pagt og
grundlagt sit Præstedømme blandt
Menneskene. Dette var deres Tro. Kjendte
vi Noget til celestialt Ægteskab eller
Polygami dengang? Nej. Mine
Forældre vidste Intet om det, og jeg
havde aldrig anet noget Sligt. Men
vi bleve sagte at vi skulde gaa.
Folket vare ikke skyldige i at have
flere Hustruer eller at have overtraadt
Staten Illinois Love. Dog vare de
sagte at de maatte gaa. Nogle af
Folket vare ikke saa ydmyge som
nogle af os ere. Jeg maa tilstaa, at
jeg vidste ikke dengang, at dette var
Kristi Evangelium, jeg havde
anam-met, Guds Kraft til Frelse; men jeg
vidste, at min Moder var en
hengiven Hellig og at min Fader havde
sagt, at hans Sønner vilde udføre et
større Værk end han havde; thi de
vilde ikke være indpodede med
falske Lærdomme, som han havde
nedarvet fra hans Forfædre, og jeg
skuede fremad for den Kundskab,
som i sin Tid skulde neddale over
min Forstand. At tilsidesætte min
Faders og Moders Tro ; at krybe og
tigge og trygle for Mennesker, det
kunde jeg ikke. Derfor tog jeg
Afsked med min lille Broder og Søster
og forenede mine Interesser med
Guds Folk. Jeg flk aldrig det
eneste Relikvi, jeg havde efter min
afdøde Fader. De Slyngler stjal det,
Kristne, som de kalde sig; og
saadanne Mænd snakke om Kristendom,
om Kristendommens Skjønhed og
Dejlighed, i Sammenligning med
,,Mormonismens" Tro. Derfor
krusede mine Læber sig, da jeg hørte
dem snakke om kristelig Civilisation.
Jeg husker meget godt, at vi vare
ved at sulte ihjel, men Herren sendte
Flokke af Yagteler, med hvilke vi
stillede vor Hunger. Vi rejste til
Iowa og arbejdede og sled for at for-
skaffe os Levnetsmidler til vor
forestaaende Vandring. Vi havde nogle
faa Stykker Kvæg, som det lykkedes
os at tage med os over Floden. Vi
rejste gjennem Jowa, efter at have
forskaffet Levnetsmidler i den kolde
December Maaned. Det paafølgende
Foraar overfaldt Indianerne os i
Missouri og dræbte alt Levende, vi
ejede, undtagen én lille Ko.
De Hellige rejste derfra samme
Foraar (1847). Vor Broder George
Q. Cannon og en Søster, to Aar
ældre end mig, kom herigjennem med
Præsident John Taylor til disse Dale.
I Foraaret 1848 kom vi til Council
Bluffs og forsøgte at gaa over
Floden, men Isen brast og vor Vogn
med alle vore Levnetsmidler gik
tilbunds. Vi søgte Ly i et Hus, som
vi havde bygget i Vinteren 1846—47 ;
men senere paa Foraaret 1848 bleve
vi af Indianer-Kommissionæren
underrettet om, at vi maatte fraflytte
denne Landstrækning, da det var
paa Indianernes Enemærker. Som
Følge heraf maatte vi trække os
tilbage til Iowa og derfra til Missouri,
og den sidste Ko, vi havde,blev
dreven ud i Bayou Floden og dræbt af
Ulve. Som en trettenaars Dreng
gik jeg og huggede Brænde for 25
Cents Cord’en for at hjælpe til at
skaffe Forsyning, og i Foraaret 1849
begyndte vi igjen vor Rejse til disse
Bjærge. Vore Klæder vare tynde,
men vi vare glade ved at have
tilstrækkeligt Kvæg til, ved dets Mælk
og lidt Brød at opholde vort Liv
medens vi vardrede over disse vilde
Sletter. Jeg var nu 15 Aar gammel,
men saa spinkel bygget, at mine
Forældre engang havde opgivet
Haabet om, at jeg skulde opnaa
Mand-domsalderen ; men efter at jeg var
bleven hærdet ved Modgang,
Træthed og Hunger, vandrede jeg over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
