Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 Biografisk Foredrag af Præsident Angus M. Cannon.
Dommere. Juryen har funden mig
skyldig. Jeg antager det. Jeg
bøjer mit Hoved i ydmig
Underdanighed til denne Rets Afgjørelse.
Hvad kan jeg gjøre? Hvad staar
der i min Magt at gjøre for at blive
forsonet med mit Land, blive
fritaget for at se mine Børn betragte mig
med taarefyldte Øjne, som om de
ventede at skulle adskilles fra mig?
Hvad kan jeg gjøre? Jo, dersom
jeg vilde jage Clara og hendes to
smaa Børn ud paa Gaden og kjøre
stolt forbi dem uden at vedkjende
mig dem, da vilde jeg blive værdig
til Frihed! Som det nu er, er jeg
hjemfalden til Lænker — en
Skabning, der maa indespærres. Jeg kan
ikke undgaa at komme i Tanker om
Hinduen, som jeg saa ofte har læstom,
den Gang da det amerikanskeSelskab,
der repræsenteredes af kristne
Præster i Jndien, endnu ikke tillod
Hinduer, der havde tiere Hustruer, at
optages i den kristne Kirke. Denne
Hindu ansøgte om at blive optaget
i Kirken for at blive delagtiggjort i
kristen Civilisation. Præsten sagde
ham, at da han havde to Koner
kunde han ikke meget vel være
Kristen. Hinduen gik. Nogen Tid
efter kom han igjen og spurgte, om
han nu kunde blive optaget, da der
nu ikke var nogen Hindring for at
han kunde blive et agtværdigt
Medlem af den kristne Kirke der paa
Stedet. ,,Hvad har Du gjort ved
din Kone?" spurgte Præsten ,,Jeg
slog hende ihjel og saa aad vi hende.
Nu vil jeg være Kristen." Manden
havde omvendt sig, saa der kunde
altsaa ikke være videre Indsigelse
mod hans Optagelse. Men naar jeg
har tænkt paa at dræbe min Hustru
og æde hende for at jeg selv kunde
undgaa Fængsel, og for at jeg kunde
blive fri for den Skamplet, der
brændemærker min Tilværelse, siger
jeg, at jeg vil ikke tilkjøbe mig
Adgang til kristen Civilisation til nogen
saadan Pris.
Mit Legem er kun svagt. Jeg
har nu næsten levet 51 Aar, en højere
Alder end jeg nogensinde
forventede at leve. Jeg har oplevet megen
Glæde, Lykke og Velstand. Jeg
har nydt en Lykke og Fred i mit
Hjem, som alle Mænd paa Jorden
kunde misunde mig; thi Intet
forstyrrede vor Fred og Velstand til
disse Lastens og Fordærvelsens
Huler ledte vor Ungdom vild. Nu
tynges mit Hjærte af Sorg, naar jeg ser
en Søn svigte sit Ansvar som Fader,
og ofre paa den saakaldte kristne
Civilisations Alter. Mr. Dickson
sagde forleden Dag: ,,Vi vide, at
„Mormonerne" fordømme saadanne
Handlinger, og vor „kristne"
Civilisation foragter dem."
Ja, vi fordømme dem, Gud være
lovet!
Jeg følte et Ønske i mit Hjærte
om at gjøre disse Meddelelser til
Eder, mine Brødre og Søstre, for at
gjøre Eder bekjendte med mit
Levnetsløb.
Man har ladet mig vide, at vore
Ledere burde komme frem og
underkaste sig Forhør, hver en eneste,
dersom de vare lo}rale Borgere. Man
har ladet mig vide, at det var Tegn
paa Skyldighed at unddrage sig
Forhør, at unddrage sig nøje
Undersøgelse af Ens Opførsel. Naar jeg
mindes Brødrene Joseph og Hyrum
Smiths Skjæbne, da de af deres
Venner lode sig overtale til at overgive
sig, medens de vare paa Vej for at
søge et Tilflugtsted i disse Bjærge;
naar jeg mindes den Retfærdighed,
der vederfaredes dem, da maa jeg
skjule mit Ansigt af Skam og sige:
Gud forbyde, at de skulde opgive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
